Luk

Chelsea-spids: Mistede selvtillid i Swansea

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Swansea - Leeds
Championship (12/07)
bet365 4,75 3,90 1,70
Oddset 4,90 3,90 1,65
YouBet 4,95 4,05 1,69

Da Tammy Abraham var udlejet til Swansea, mistede han en masse selvtillid, fordi tingene gik skævt på banen.

Tammy Abraham er en af de unge spillere, der for alvor har fået chancen hos Chelsea i denne sæson, og med 13 kasser i 25 kampe har han leveret varen.

Det sker efter flere sæsoner, hvor han har været sendt af sted på lejeaftaler, og det har ikke altid været en dans på roser.

Særligt ikke, da han var hos Swansea i 2017/18-sæsonen, afslører den i dag 22-årige angriber.

- Da jeg var i Swansea, fik jeg meget få chancer, og hvis jeg ikke greb dem, vidste jeg, at det var det, siger Tammy Abraham til klubbens hjemmeside.

Han scorede fire kasser for Swansea i løbet af de første otte Premier League-runder – men i den resterende del af sæsonen scorede han kun én pind.

- Det var hårdt. Den sæson mistede jeg meget selvtillid, og jeg var meget hårdt ved mig selv.

- Det var min første Premier League-oplevelse, og det var hårdt. Vi startede med at spille godt og score mål, men så kom vi til et punkt, hvor vi ikke skabte chancer og ikke spillede godt, og hvor vi tabte mange kampe.

- Det var noget, jeg rigtig hurtigt var nødt til at lære at håndtere, for det var så anderledes end at spille på ungdomsholdene i Chelsea, siger Tammy Abraham.

Swansea endte med at rykke ned. I den efterfølgende sæson fik han større succes, da han var med til rykke Aston Villa op i Premier League. Her scorede han 26 kasser i 41 kampe.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 11. juli