Luk

Chiellini så gerne Ronaldo-exit noget før

| Serie A | 4 kommentarer

Infoboks

Juventus - Genoa
Serie A (05/12)
Oddset 1,25 6,00 12,00
bet365 1,25 6,00 12,00

Cristiano Ronaldo kunne have gjort Juventus en tjeneste, hvis han havde forladt klubben tidligere i sommerens transfervindue, mener Giorgio Chiellini.

Det var til stor glæde for Manchester Uniteds fans, da nyheden om Cristiano Ronaldos retur til Old Trafford landede i sommer.

Men samtidig var det et farvel til Juventus, som han havde repræsenteret siden 2018.

Handlen kom i stilling forholdsvist sent i transfervinduet. Faktisk bare tre dage før det smækkede i den 31. august.

Det efterlod den italienske klub med meget få dage til at opstøve en erstatning, og derfor havde det været en fordel for Juventus, hvis portugiseren var smuttet tidligere. 

Det mener Juventus' rutinerede forsvarsklippe Giorgio Chiellini.

- Ronaldo forlod os den 28. august. Det havde været bedre, hvis han var taget afsted tidligere. For vi betalte for det. Vi betalte for det i forhold til point, siger Chiellini ifølge Goal.com.

- Var han taget afsted tidligere, havde vi haft bedre tid til at forberede os, lyder det videre, hvor italieneren også understreger, hvor vigtig Ronaldo var. 

- Hvis han var blevet, havde han givet os værdi.

Juventus gik ubesejret gennem sine første fire Serie A-kampe denne sæson. Siden har de tabt to og spillet to uafgjort. 

I Manchester United har Cristiano Ronaldo taget sin målnæse med. Han har lavet otte mål i otte kampe fordelt på Premier League og Champions League.


Af Rasmus Glud
Fredag 3. december
Torsdag 2. december