3F Superliga -Chokeret AaB-træner: Alt gik galt
2019-02-10 17:06:03
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Chokeret AaB-træner: Alt gik galt

AaB-træner Jacob Friis er voldsomt skuffet over forårspremieren mod Randers og siger, at alt, der kunne gå galt, gik galt for de bolsjestribede. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AaB

0 - 3

RAN

58'
01
Mikkel Kallesøe
Mål
65'
02
Saba Lobjanidze
Mål
72'
03
Mikkel Kallesøe
Mål

AaB-træner Jacob Friis havde ikke forventet den kamp, som han overværede Aalborg Portland Park søndag eftermiddag.

Her slog Randers FC den aalborgensiske klub med 3-0 i en forårspremiere, hvor kronjyderne dominerede.

Det resultat stemmer ikke overens med de takter, som cheftræneren har set gennem vinterens opstartsfase og træningskampe, siger han efter kampen.

- Jeg er voldsomt frustreret og voldsomt skuffet. Det minder om et lille chok, at det skulle være så ringe.

- Det havde jeg ikke set komme, siger Jacob Friis.

Han har svært ved at finde positive takter i kampen, hvor Randers sad på både boldbesiddelsen og skudstatistikken.

- Alt, hvad der kan gå galt, gik galt. Alt på bolden gik galt.

- Vi sætter ikke nogen kollektive bevægelser sammen og sætter ikke Randers' bagkæde under pres, lyder det fra AaB-træneren.

Der gik til gengæld ikke meget galt for Mikkel Kallesøe, der scorede to mål i Aalborg. Kampens sidste mål blev sat ind fra midten af den 21-årige midtbanespiller.

Men den dobbelte målscorer havde ikke forudset sit hold præstere så godt mod AaB.

- Jeg synes, at vi var klar, og jeg ved, at vi har et godt hold.

- Men jeg er måske lidt overrasket over, at vi tager til Aalborg og vinder sådan her, siger han.

Med sejren indtager Randers en tredjeplads i Superligaen inden søndagens resterende kampe. AaB ligger på en sjetteplads.

/Ritzau/

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AaB

0 - 3

RAN

58'
01
Mikkel Kallesøe
Mål
65'
02
Saba Lobjanidze
Mål
72'
03
Mikkel Kallesøe
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce