Luk

Chokeret Fredericia-spiller: Man er tom

| Sydbank Pokalen | 3 kommentarer

Nicolaj Ritter lignede en matchvinder, da han scorede i overtiden mod Silkeborg IF, som dog formåede at vende det hele på hovedet, og til Fredericia Dagblad havde han svært ved at finde ord efter kampen.

FC Fredericia så ud til at have vundet pokalkampen mod Silkeborg IF, da Nicolaj Ritter i overtiden sparkede bolden i kassen til 3-2 – sådan gik det bare ikke.

Silkeborg gik op og scorede i den anden ende kort derefter, og i den forlængede spilletid scorede Ronnie Schwartz sit tredje mål i kampen.

Nicolaj Ritter, som lignede en matchvinder, havde meget svært ved at finde ord efter kampen.

- Man er tom. Det betyder meget at komme videre i pokalturneringen, og når man ryger ud på den her måde, er man helt tom, siger Nicolaj Ritter til Fredericia Dagblad.

Silkeborgs udlignende mål sent i overtiden kom efter et hjørnespark, som Andreas Heimer scorede på – og især det mål var cheftræner Jonas Dal træt af.

- Når vi lukker mål ind i sådan en situation, må vi kigge indad. Om det er os på sidelinjen, der ikke får kommunikeret rigtigt, eller om det er spillerne derinde, der ikke helt får aftalerne på plads, det er svært at sige, siger Jonas Dal og erkender, at han må se indad.

FC Fredericia kan nu koncentrere sig om livet i 1. division, hvor klubben er med helt i toppen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 21. oktober