Luk

Chokeret Ludwig: Undskyld til fansene

| 3F Superliga | 16 kommentarer

Alexander Ludwig kunne ikke forklare, hvordan AC Horsens smed en 3-0-føring over styr mod Vejle og rykkede ud af 3F Superligaen.

Der var krav til AC Horsens om en sejr hjemme mod Vejle Boldklub, hvis holdet ville blive oppe i 3F Superligaen lidt endnu.

Det så længe godt ud for bundholdet, som var foran med 3-0, inden man smed det hele på gulvet i den sidste halve time, hvor Vejle kom tilbage og fik 3-3.

Efter det vilde comeback var det også en desillusioneret Alexander Ludwig, som snakkede med TV3 Sport.

- Jeg er mega skuffet. Meget skuffet over, at vi ikke kunne give hjemmepublikummet en sejr over vores rivaler. Vi kom foran med 3-0 og havde flere gode chancer, men jeg ved ikke, hvad der gik galt.

- Det må bare ikke ske. Vi må aldrig give dem muligheden for at komme tilbage efter den føring. Det er slet ikke godt nok, og jeg må undskylde til fansene.

Med det ene point er det nu en realitet, at Horsens skal spille i 1. division til næste sæson. 

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Theis Fischer Brandt

16 kommentarer

Stolte Esbjerg FB 18:51          
Hvilke fans?

En fornøjelse de endelig rykkede ned, de har intet at gøre i Superligaen.
Ingen penge, ingen fans, ingen historie. AC Horsens er den mest ligegyldige klub i DK
Aussie 18:59          
Respekt er en vigtig egenskab hos fodboldfans!

Som VBer er jeg fint tilfreds med at ACH rykker ned, men lad os nu kommunikere med respekt! Trænere, spillere og fans i ACH har ikke haft en sjov sæson! De spiller som budgettet tillader, og har lavet fine resultater på denne måde ind til videre. Nu må de et smut i 1. Division og genopbygge! Dette kan andre fans være glade for, eller kede af, men lad os i det mindste kommunikere med respekt og god tone! Tak
KeyserSoze1 19:10          
Ja, for Esbjerg er da bare så meget bedre. Nok en bitter Esbjerg fan der må erkende at de også spiller 1. division igen næste år.
Crusader 19:10          
Enig Aussie, forstår sjældent den overdrevent nedladende tone over for andre klubber og deres måde at spille på.

Medmindre der bliver spillet decideret svinsk, med fare for modspillerne, kan en klub, i min optik, vælge lige præcis den tilgang de finder nødvendig.
Vibarekokke 19:12          
Hvilke fans?

En fornøjelse de endelig rykkede ned, de har intet at gøre i Superligaen.
Ingen penge, ingen fans, ingen historie. AC Horsens er den mest ligegyldige klub i DK
Jo, de har vist en masse fight, vilje, hjerte og holdånd i de seneste mange sæsoner, hvor din klub har udviklet sig til en elevatorklub uden sjæl, struktur og samtidig en forfærdelig kultur. Ærgerligt, men sandt.
Manion 19:17          
"Stolte Esbjerg" - du har ikke noget at være stolt af.
Prøv med lidt respekt. I skal sikkert spille mod Horsens i næste sæson.
12'eren 19:18          
Fuldstændig enig Aussie - det kan ikke siges bedre.
Onsdag 12. maj