LeoVegas.dk ready? betfair Kvindebold Sukkerbold Advertisement

Christian Traore indstiller karrieren

| NordicBet Liga | 3 kommentarer
Christian Traore indstiller karrieren
Foto: HB Køge
33-årige Christian Traore indstiller karrieren efter tre barske og skadesplagede år i HB Køge. Den tidligere FCK’er kan formentlig ikke engang spille fodbold på hyggeniveau.

Efter et mareridtsagtigt forløb på tre år i HB Køge er det nu endegyldigt slut med fodbold for Christian Traores vedkommende.

Den 33-årige forsvarsspillers kontrakt med klubben er udløbet denne sommer, og det blev den sidste for Traores vedkommende.

- Kontrakten er udløbet, og så er der lige nogle løse ender endnu. Men ellers håber jeg, det er helt slut nu, og så er jeg færdig med fodbold. Jeg kan ikke mere, siger Christian Traore til bold.dk.

- Det har været et rigtig ulykkeligt forløb for både klubben og mig selv. Det havde ingen selvfølgelig rigtig drømt om, da vi lavede aftalen, siger han.

Beslutningen følger efter en skrækkelig afslutning på karrieren, hvor tiden i HB Køge er blevet helt og aldeles spoleret af skader. Tre operationer er det blevet til i venstre akillessene, siden det gik galt i en træningskamp tilbage i februar 2013.

For et år siden sprang så også højre akillessene, og det blev begyndelsen på slutningen af karrieren.

- Det er snart tre år siden, jeg sidst spillede en betydende kamp, og jeg har nærmest ikke rørt en bold siden da. Da jeg rev min akillessene over første gang, troede vi, jeg nok skulle komme tilbage. Men det har været et rigtig uheldigt forløb, hvor den første operation gik dårligt, og så havde jeg den sidste operation her i september sidste år, siger Christian Traore.

De alvorlige skader og mange operationer betyder formentlig, at det er slut med fodbolden selv på et ganske lavt niveau.

- Jeg kommer nok overhovedet ikke engang til at kunne spille hyggefodbold, så det er ret slut, og det er surt, siger Christian Traore og uddyber:

- Jeg ville gerne have spillet fodbold nogle år endnu. Hvis ikke på eliteniveau, så måske bare som oldboys eller noget andet. Jeg har altid godt kunnet lide at spille, så det er jeg næsten mest ked af nu, at jeg mere eller mindre er invalideret i forhold til fodbold.

Forsvarsspilleren har taget første del af træneruddannelsen og har fået tilbud om trænergerninger, som han i øjeblikket tygger på. Foreløbig vil han dog prioritere sin uddannelse højest det næste stykke tid, fortæller han.

Imens glæder han sig over, at han særligt tidligt i karrieren fik nogle store, fodboldmæssige oplevelser, såsom da han vandt the double med FC København i 2004.

- At vinde the double var nok højdepunktet. Det var sjovt, og det var et af de mesterskaber, hvor jeg havde spillet en del. Og så at spille pokalfinale og vinde den, der gik det hele op i en højere enhed. Det var nogle gode oplevelser, siger Christian Traore.

- Og så har de store kampe – derby-kampene mod Brøndby, men også dem i Sverige – været rigtig, rigtig sjove at spille. Det var nogle gode år i Hammarby, som også er værd at huske tilbage på, fortæller han.

Christian Traore kom til Hammarby efter en periode i FC Midtjylland. Siden gik turen til norske Hønefoss, Randers og Lyngby, før de sidste år i HB Køge.

- Efter tiden i FCK og Hammarby har det nogle gange været lidt et antiklimaks at komme til lidt mindre klubber efterfølgende, når man har været til træninger med flere tilskuere end til nogle af de sidste par kampe, jeg har spillet.

- Men udover det har jeg bare elsket at spille fodbold, det har været sjovt, og man har været privilegeret på den måde. Så alt i alt husker jeg tilbage på det som en rigtig god tid med gode oplevelser, siger Christian Traore.

I FC København, hvor det store gennembrud kom, blev det i alt til 65 kampe og et enkelt mål.

bold@bold.dk


Af Jonas Lund

3 kommentarer

Infobesity 09:56          
Rimelig let at forudsige.

Et af de mest uheldige signings HBK har lavet.

Ud over de brasilianere der blev sagt op.
schmede 10:09          
Synd for Christian, at hans karriere blev ødelagt. Han var sgu en god gut og en god fodboldspiller, og kunne have haft et andet karriereforløb.
Det er ikke sikkert vi snakker landskampe, men niveauet lige under, kunne jeg godt have set (Altså i FCK tiden, ikke siden).
MBK 11:31          
Sympatisk mand med stort talent, der desværre ikke blev indfriet helt pga. skader.

God vind fremover, Traore.
Onsdag den 22. november
Tirsdag den 21. november
Advertisement

Mest læste fodboldnyheder (24 timer)

FCK henter Bård Wiggen tilbage
Tirsdag 21. november kl 10:04
Conte: AC fortjener at spille
Tirsdag 21. november kl 11:46
Arda Turan: Jeg vil væk fra Barcelona nu
Tirsdag 21. november kl 13:31
Barca-boss arbejder på januar-indkøb
Tirsdag 21. november kl 13:08
Ståle: Wiggen har hele tiden været kandidat
Tirsdag 21. november kl 10:08

Mest læste fodboldnyheder (7 dage)

Medie: Brøndby interesseret i Malmø-profil
Torsdag 16. november kl 15:20
VM-overblik: Danmark i tredje seedningslag
Torsdag 16. november kl 06:42
Hareide om VM: Lodtrækningen bliver vigtig
Onsdag 15. november kl 09:02
Mourinho raser: Jones skulle ikke have spillet
Torsdag 16. november kl 08:47
Zlatan: Jeg lå i sengen i 12 timer om dagen
Fredag 17. november kl 09:16
Dier: Christian Eriksen er i sit livs form
Torsdag 16. november kl 09:35
Medie: USA vil afholde turnering uden om VM
Onsdag 15. november kl 08:40
Vejles angrebs-trio smidt ud af truppen
Fredag 17. november kl 14:44
Rosenborg regner ikke med Bendtner-salg
Onsdag 15. november kl 14:01
Zanka: Billing har ekstreme kompetencer
Torsdag 16. november kl 12:16
Ståle: Wiggen har hele tiden været kandidat
08:31
VM-drøm kan holde Larsson i Brøndby
08:31
Griezmann: United er stadig en mulighed
08:30
Manchester City-tråden - Vi snupper det hele
08:26
Liverpool smed 3-0-føring i Sevilla
08:24
Australiens succestræner stopper
08:14
Real Madrid storsejrede på Cypern
08:10
Smalling: Jeg skal ikke overbevise Southgate
08:09
Spurs-tråden|1 næ 2 næ 3 season wonder Kane
07:58
Målscorer Grønning går efter tre på stribe
07:57
VM-drøm kan holde Larsson i Brøndby
07:56
Real Madrid storsejrede på Cypern
07:56
Liverpool smed 3-0-føring i Sevilla
07:54
Liverpool smed 3-0-føring i Sevilla
07:52
Guardiola: Kunne have spillet bedre
07:50
Sunderland AFC
07:49
Liverpool smed 3-0-føring i Sevilla
07:48
Frem forlænger med trænerteam
07:46
Tottenham sendte Dortmund ud i mørket
07:46
Høgli og Thomsen med FCK til Moskva
07:40
Silkeborg sikkert videre fra omkamp
07:36
Real Madrid storsejrede på Cypern
07:33
Pochettino: Førstepladsen er en enorm bedrift
07:27
Tottenham sendte Dortmund ud i mørket
07:22
Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?
07:22