Luk

Cifuentes vil ikke gå på kompromis med stilen

| 3F Superliga | 13 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - AaB 2-1
Superligaen Grundspil
31' 1-0 Lirim Qamili
90' 1-1 Mathias Ross
90' 2-1 Nicolai Brock-Madsen

Den nye AaB-træner, Martí Cifuentes, vil ikke ændre det spillemæssige udtryk i jagten på sejre.

Spanske Martí Cifuentes har fået en hård start på trænergerningen i AaB, siden han ankom til klubben i januar.

AaB er fortsat uden sejre i forårssæsonen, og nordjyderne har blot hentet tre point i seks kampe under den nye cheftræner.

Onsdag aften blev de resultatmæssige skavanker blot forværret, da Cifuentes' mandskab tabte 1-2 til bundproppen AC Horsens efter en scoring i overtiden.

Han tror dog ikke på, at det giver mening at fokusere på at hente point til tabellen, hvis det sætter den spillemæssige udvikling over styr.

- Vi kommer ikke til at gå på kompromis med spillestilen, fordi det er den, som skal sikre os resultaterne. Jeg er meget overbevist om, at det er den måde, vi vil bygge klubben op på.

- Diskussionen giver ikke rigtig nogen mening for mig. Når man spiller godt, så plejer resultaterne at komme. Realiteten er nok, at vi ikke spiller så godt, at vi fortjener at vinde kampene, siger Cifuentes.

AaB-træneren forholder sig dog stadig roligt trods de manglende resultater. Han tror på, at det snart vender.

- Jeg er selvfølgelig skuffet over resultaterne på det seneste. Jeg synes ikke, at vi er inde i en dårlig udvikling, men det er mere komplekst at træne et fodboldhold.

- Det tager tid. I fodbold kan du ikke forvente at skabe noget fantastisk på syv-otte uger, siger Cifuentes om sin foreløbige tid i klubben.

Den unge venstreback Lukas Klitten kan godt mærke, at klubben ikke har fået den bedste start på forårssæsonen. Han ærgrer sig over, at AaB ikke fik noget med hjem fra besøget i Horsens.

- Jeg synes, at vi skal kunne slå et hold som Horsens, når vi gerne vil i top-6, men det var vi ikke dygtige nok til.

- Jeg kan godt mærke et stigende pres. Jo længere tid, der går mellem sejrene, jo større bliver presset. Det er ikke sådan, at jeg føler et kæmpe pres, men vi vil gerne snart have de tre point.

- Lige nu skal vi kigge frem mod næste kamp, og der skal vi helt sikkert have tre point, og så må vi se, om vi ikke kan nå top-6, siger den 20-årige forsvarspiller.

AaB er placeret på Superligaens niendeplads, hvor der er to point op til top-6. Der er tre kampe tilbage, inden ligaen deles op i to.

/ritzau/

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Casper Baunsgaard

12 kommentarer

grumblesnake 00:00          
Alle trænere må da en gang i mellem gå en lille smule på kompromis med stilen. Nogle gange taber man bare for meget ved ikke at bruge de bedste spillere man har.
Kjærbøl 00:07          
Hvad ER stilen? At tabe og spille virkeligt dårligt?..
bruger 147087 02:12          
Han holder ikke ret længe, hold kæft hvor er de blevet ringe!
El Pollo Loco 06:00          
Cifuentes er ved at blive den største trænerkatastrofe, AaB nogensinde har været udsat for. Han er ved at styre klubben direkte mod nedrykning. Ledelsen må indse, at man har satset forkert og skille sig af med ham. Og så må vi ikke glemme, at sportsdirektør Inge Andre Olsen er hovedansvarlig for den sørgelige tilstand, klubben er i. Hvad har han givet os? Et eksotisk "trænertalent", der flopper totalt og en spillertrup uden kvalitet.
Niels-OléOléOlé 06:38          
Dæmp dig lidt, El Pollo! Du lyder som et lille barn, der ikke ved noget fodbold.
Giv det tid!
Niels-OléOléOlé 06:44          
Giv ham tid! Giv projektet tid!
Det er fjollede at skrive om nedrykning, trænerkatastrofe og fyring!
siposip 07:13          
Jeg er også med på projekt tid mht Cifuentes, men problemet er bare at hvis man ikke kan vinde mod Horsens hvem kan man så vinde over i superligaen?

Og så ved jeg ikke om jeg har set de store tegn på forbedring i de uger han har været her.

Men vi er også nødt til at sige at det er holdets 3.træner på en sæson og det er aldrig en god ting 3 forskellige måder at gøre tingene på og 3 hierarkier i spillertruppen.

Det havde måske været bedre at færdigøre sæsonen med Feher og så køre Cifuentes ind derefter.
Mandag 12. april
Søndag 11. april