Luk

City-forsvarer: Blokering er som et mål for mig

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Manchester City - PSG 2-0
Champions League Slutspil
11' 1-0 Riyad Mahrez
63' 2-0 Riyad Mahrez
69' 2-0 Angel Di Maria

Manchester Citys Kyle Walker er særdeles glad for den defensiv, som holdet har bygget op, og for ham betyder det lige så meget at score som at blokere en modstanders afslutning.

Manchester City holdt nok en gang nullet, da PSG gæstede Etihad Stadium tirsdag aften i Champions Leagues semifinaler.

City sendte PSG hjem med et 0-2-nederlag, der samlet lød 1-4, og efter kampen var City-forsvarer Kyle Walker særdeles tilfreds med at holde nullet.

- Mod topspillere er man nødt til at gå til den. John Stones, Ruben Dias og Oleksandr Zinchenko lavede alle store blokeringer i kampen, og vi formåede at håndtere PSG godt i forhold til det talent, de besidder, siger han til BT Sport og fortsætter:

- Det er et holdspil. Vi alle fejrer et mål, og for os forsvarer handler det om at holde nullet. På den front har vi gjort det forrygende i denne sæson, og det er som at score et mål for mig, når jeg blokerer et skud.

I den hjemlige liga har Manchester City holdt 18 clean sheets og lukket blot 24 mål ind i 34 kampe.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 12. maj