Luk

City-helt: PSG begyndte at sparke os ned

| Champions League | 10 kommentarer

Infoboks

Manchester City - PSG 2-0
Champions League Slutspil
11' 1-0 Riyad Mahrez
63' 2-0 Riyad Mahrez
69' 2-0 Angel Di Maria

Riyad Mahrez mener, at Manchester City kunne have scoret flere mål mod PSG, der mistede nerven og begyndte at sparke City ned i anden halvleg, siger målscoreren.

Manchester City spillede sig tirsdag i klubbens første Champions League-finale nogensinde, da PSG blev nedlagt med 2-0.

I anden halvleg fik Angel Di Maria rødt kort for at træde på Fernandinho, og så kunne City køre sejren i land.

Målscorer Riyad Mahrez mener, at PSG mistede nerven, og det gjorde det nemmere for City at bevare kontrollen.

- Det var en rigtig god kamp, selvom vi igen ikke startede godt ud. Vi spillede ikke nogen god første halvleg, men vi fik målet, og så var vi mere trygge, siger Mahrez til BT Sport.

- Vi spillede glimrende i anden halvleg, og vi kunne have scoret flere mål. De mistede nerven og begyndte at sparke os ned, og efter det røde kort var vi mere komfortable.

- Det var ikke planen at slå til på omstillinger, men de stod højt, og vi er gode på kontraer. Vi er glade, siger Mahrez.

City møder enten Chelsea og Real Madrid i finalen.


Af Sara Margren
Torsdag 13. maj