Luk

City-stjerne kan være ude i to måneder til

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Olympiakos
Champions League gruppe C (03/11)
Oddset 1,17 7,80 15,00
bet365 1,20 7,00 13,00

Pep Guardiola fortæller, at Sergio Agüero fortsat kan være ude i en til to måneder endnu, da han er ved at komme sig over en knæskade, han pådrog sig i juni.

Manchester City-anfører Sergio Agüero har ikke trænet med i klubben, siden han i slutningen af juni pådrog sig en slem knæskade, som han siden blev opereret for.

Og City-fansene må fortsat væbne sig med tålmodighed, fortæller Pep Guardiola, der skyder på, at den argentinske angriber er ude i op til to måneder.

- Vi vidste, at hans skade ville være svær. Han gør sit arbejde, og han er måske klar om en eller to måneder, siger Guardiola og fortsætter:

- Han skal tilbage på banen og få sin form tilbage. Han har været ude længe, og han er ikke en spiller, der hurtigt vinder sin form tilbage, så jeg tænker, at han er klar om en til to måneder.

City spiller sæsonens første kamp på mandag mod Wolverhampton.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 31. oktober