Luk

City-stortalent gav unge engelske løver sejren

| Landshold | 1 kommentar
City-stortalent gav unge engelske løver sejren
Foto: Getty Images

Phil Foden scorede kampens to kasser, da Englands U21-knægte slog Kosovo med 2-0 i EM-kvalifikationen.

Englands U21-landshold bugner af talent, og der er derfor store forventninger til de unge knøse, som har skudt gang i EM-kvalifikationen.

I sidste uge blev Tyrkiet nedlagt med 3-2, og mandag aften gjaldt det Kosovo, som mødte op til et godt fyldt stadion i Hull med to sejre og masser af selvtillid i bagagen.

England stillede med velkendte navne som Eddie Nketiah, Trevoh Chalobah og Phil Foden, og sidstnævnte bragte sig selv i fokus efter 25 minutter.

Steven Sessegnon hakkede på mål, men hans afslutning blev reddet på stregen og landede hos Foden i det lille felt, hvorfra Manchester City-talentet plaffede læderet i garnet til 1-0.

De unge knægte fra England havde overtaget i kampen mod de ihærdige knøse fra Kosovo, og i overtiden var Phil Foden på pletten igen.

City-spilleren var på plads i feltet efter et indlæg fra Liverpools Rhian Brewster. Lidt tilfældigt fik han fat i den og sparkede den i kassen til 2-0. 

Derfor endte det med engelsk sejr. Det var den anden triumf på stribe for englænderne, som nu har seks point i sin kvalifikationsgruppe. Kosovo har også seks point efter at have spillet en kamp mere.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

Scout II 23:04          
Ryan Sessegnon spillede ikke. Det gjorde hans tvillingebror Steven derimod (...)
Onsdag 18. september
Tirsdag 17. september