Luk

City tildelte Gerrard sit første nederlag i Villa

| Premier League | 7 kommentarer

Infoboks

Aston Villa - Manchester City 1-2
Premier League
27' 0-1 Ruben Dias
43' 0-2 Bernardo Silva
47' 1-2 Ollie Watkins

Efter sejre i sine to første kampe som træner for Aston Villa, så måtte Steven Gerrard se sit mandskab besejret af suveræne Manchester City, som holder trit med toppen i Premier League.

Steven Gerrard har fået en flot start på sin trænerkarriere i England, hvor han har fået Aston Villa væk fra stregen med seks point for to kampe.

Villa blev dog ikke lovet mange chancer i hjemmekampen mod Manchester City, som trods rotationer, stillede et ganske godt mandskab.

Det går nu også meget godt, når ens centerback hakker en bold ind, som Ruben Dias gjorde det efter en halv time.

Portugiseren lossede til læderet fra kanten af feltet, og bolden smaskede ind i det korte hjørne til 1-0.

Før pausen fordoblede Bernardo Silva udeholdets føring på en flot flugter fra kanten af feltet til 2-0.

Efter pausen kom der dog liv og spænding i kampen. Ollie Watkins bragede en flugter ind ved den nærmeste stolpe til 1-2.

Nu var der lagt op til at pres fra Villa, men det formåede aldrig rigtigt at manifestere sig på banen.

Selvom City forsvarede sig fint og ikke tog for mange chancer i den modsatte ende, så var Villa tæt på en udligning, indtil Ederson diskede op med en vild redning.

Derfor løb City med 2-1-sejr på en svær udebane, som betyder, at fortsat indtager andenpladsen i Premier League efter 14 kampe.


Af Theis Fischer Brandt
Mandag 17. januar
Søndag 16. januar