UEFA har onsdag holdt pressemøde, hvor der var nyt om alle forbundets turneringer, heriblandt Champions League og Europa League.
Én af ændringerne er, at der i den kommende udgave af kvalifikationen til de to turneringer kun spilles ét opgør i hver runde i stedet for to.
Undtagelsen er Champions League-playoff-runden, der afvikles over to kampe, mens Europa League-playoff kun er ét opgør.
Grunden til ændringerne er, at der ikke er ledige datoer nok til at gennemføre kvalifikationen som normalt.
I FC København forstår klubben fuldt ud beslutningen.
- Vi anerkender til fulde, at situationen er helt ekstraordinær, og at det derfor har været en utroligt vanskelig udfordring for UEFA at finde en løsning, siger Daniel Rommedahl, Director of Football Operations & International Affairs, til fck.dk.
- På den baggrund mener vi, at det er en nødvendig løsning, men at det naturligvis også forandrer turneringens natur radikalt, når man ikke længere afgør det over to kampe, men i stedet ved én kamp.
- For os er det afgørende, at UEFA tilstræber, at rammerne for den kommende kvalifikation mest muligt afspejler turneringens normale format og natur.
- Det kan man gøre på række områder, og vi vil nu bidrage med vores input og ideer til den proces. Det arbejde er vi allerede i gang med, og så må vi se, hvordan det endelige format og detaljerne ser ud, når vi kommer lidt nærmere.
Hjemmebanefordelen i opgørene findes ved lodtrækning.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Champions League
Europa League
























