Luk

CL-overblik: Seks hold er videre - seks er ude

| bold.nyt | 0 kommentarer

Seks hold er videre til knockout-fasen i Champions League, mens seks hold er ude af ræset om knockout-billetter. Her får du overblikket efter første aften i femte spillerunde.

Tirsdag aften blev femte spillerunde i fire Champions League-grupper afgjort, og her sikrede flere hold sig billetten til knockout-fasen i den fineste klubturnering.

Med sejren over Villarreal tog Manchester United avancementet, og det samme gjorde Chelsea, da Thomas Tuchels tropper nedlagde Juventus med hele 4-0.

Herunder får du overblikket over de hold, der allerede nu er videre til knockout-fasen i Champions League efter nytår, mens du også kan se, hvilke hold, der er ude af Champions League.

Tredjepladserne i grupperne giver som bekendt adgang til Europa Leagues knockout-fase. Den chance har Malmö FF og Dynamo Kiev udspillet, og de er således sikre på at ende som nummer fire.

Onsdag aften spilles femte spillerunde i de resterende fire grupper.

Videre til knockout-fasen i Champions League:
Ajax
Bayern München
Juventus
Chelsea
Manchester United
Liverpool

Udspillet chancen i Champions League:
RB Leipzig
Besiktas
Malmö FF
Dynamo Kiev
Young Boys
Zenit

Du kan se alle grupperne her.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 7. december