Luk

Claus T: Ikke sikkert alle er klar i weekenden

| Danmark | 0 kommentarer

Infoboks

Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, opfordrer klubberne til at være klar til de nye regler omkring tilskuere, men regner ikke med, at alle når det til weekenden.

Allerede i weekenden er der mulighed for flere tilskuere i 3F Superligaen, men det kommer til at være en stor opgave for klubberne.

Divisionsforeningen oplyser således i en pressemeddelelse, at der stilles yderligere krav til klubberne omkring uddannelse og sikring af kontaktinformation.

Derfor er det ikke sikkert, at alle kan være klar til den kommende weekend.

- Vi er selvfølgelig meget glade for de nye muligheder, klubberne nu får. Stor tak til regeringen, Folketingets partier og myndighederne for det. Vi går nu i gang med at assistere klubberne med den nødvendige praktik, siger Claus Thomsen i en pressemeddelelse.

- Vores anbefaling til alle klubber bliver, at de skal være helt sikre på at være klar til at eksekvere efter de nye retningslinjer, da det er en betydelig arrangementsmæssig opgave, der skal løftes.

Rigspolitiet skal beslutte, hvor mange fans der må komme på stadion.


Af Sara Margren
Lørdag 11. juli