Luk

Columbus Crew løber med MLS-titlen

| USA | 1 kommentar

Infoboks

Columbus Crew - Seattle Sounders FC 3-0
Major League Soccer Slutspil
25' 1-0 Lucas Zelarayan
31' 2-0 Derrick Etienne
82' 3-0 Lucas Zelarayan

Columbus Crew er nyt mesterhold i MLS efter en 3-0-sejr over de forsvarende mestre Seattle Sounders i finalen.

Natten til søndag dansk tid er der fundet en ny mester i den amerikanske MLS.

Columbus Crew slog de forsvarende mestre fra Seattle Sounders med 3-0 i finalen og snuppede dermed sit andet mesterskab i historien. Det første kom i 2008.

Argentinske Lucas Zelarayan scorede to mål og leverede et oplæg i 3-0-sejren, og han blev efter kampen kåret til turneringens MVP.

MLS-sæsonen har som resten af fodboldverdenen været ramt af udsættelse på grund af corona-pandemien, og sæsonen er også blevet forkortet.

Efter udsatte kampe i foråret blev MLS genstartet som en sommerturnering under navnet 'MLS is Back'.

I efteråret genstartede den 'rigtige' MLS-sæson, men i en forkortet udgave, som Columbus Crew altså var bedst i.


Af Sara Margren
Torsdag 2. december
Onsdag 1. december