Luk

Comeback sikrede Trabzonspor førsteplads

| Super Lig | 0 kommentarer
Comeback sikrede Trabzonspor førsteplads
Foto: Getty Images

Trabzonspor fik vendt en 0-1-stilling til en sejr på 5-2 i anden halvleg mod Rizespor i den tyrkiske Süper Lig. Nu topper Trabzonspor ligaen.

Trabzonspor med den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth i angrebet havde besøg af Rizespor i den tyrkiske Süper Lig.  

Den norske angriber er ganske varm for tiden, da Sørloth har scoret tre mål i de seneste to kampe for Trabzonspor. 

Rizespor kom ind til opgøret med sløj stime i bagagen. Holdet har blot fået et point i de seneste fire kampe i ligaen.  

Kampens indledning på Medical Park Stadium bød på flest chancer til udeholdet fra Rizespor. 

Dog var afslutningerne ikke rigtig tæt på at give mål. Hjemmeholdet havde bolden en del, men kom ikke frem til det store.  

De mange chancer gav dog pote til Rizespor efter 36 minutter. Milan Skoda blev spillet i fødderne i det lille felt, og her gik hjemmeholdets forsvar ikke til ham. 

Han spillede bolden videre til Dario Melnjak, der med et fladt skud kunne sparke bolden i kassen til 1-0 for Rizespor. Det var hans tredje mål i denne sæson i ligaen.  
Kampen stod 1-0 ved pausen til udeholdet.  

I starten af anden halvleg blev det ikke meget bedre for hjemmeholdet. Sørloth og co. kom frem til intet farligt, og det var faktisk tættere på 2-0 til Rizespor end 1-1.  

I det 65. minut ændrede kampen sig dog fuldstændigt. Manuel de Costa pandede til bolden efter et hjørnespark af Jose Sosa, og han kunne dirigere bolden i kassen til 1-1.  

Seks minutter senere var den gal igen for udeholdet, og igen skabte et hjørnespark problemer. En løs bold i feltet faldt ned til angriberen Caleb Ekuban, og det udnyttede han. Han knaldede bolden i mål til 2-1 for hjemmeholdet.  

Og så gik det helt galt for udeholdet. Efter 76 minutter begik Rizespor straffespark, og det tog Jose Sosa sig sikkert af ved at sparke højt i målet og scorede til 3-1 for Trabzonspor.  

Så var kampen lukket. 

Tre minutter før tid blev det også 4-1 til hjemmeholdet, da Anthony Nwakaeme forsøgte sig lige uden for feltet og bankede bolden fladt i mål til 4-1. 

I overtiden scorede Rizespor til 2-4 på et straffespark af Milan Skoda. Ved den lejlighed fik John Obi Mikel sit andet gule kort. 

I de døende sekunder scorede Trabzonspor til 5-2, og det blev kampen resultat.

Med resultatet overtager Trabzonspor førstepladsen i Süper Lig fra Istanbul Basaksehir.


Af Anders Jensen
Tirsdag 30. november
Mandag 29. november
Bo H. stikker til Thorup: Ikke ord for efteråret
15:59
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
15:56
Chelsea Football Club
15:55
Brøndby bekræfter: Inden udefans i Prag
15:54
Coronavirus - snart ovre?
15:54
Bo H. stikker til Thorup: Ikke ord for efteråret
15:53
FCM-chef om Marrony: Ingen undskyldning nu
15:49
Bo H. stikker til Thorup: Ikke ord for efteråret
15:48
FC Midtjylland - Jugoslavisk vandpolo
15:47
VM-ambassadør: Homoseksualitet er farligt
15:46
FCM-chef om Marrony: Ingen undskyldning nu
15:45
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
15:45
VM-ambassadør: Homoseksualitet er farligt
15:43
VM-ambassadør: Homoseksualitet er farligt
15:43
Bendtner flirtede med Brøndby: Ville kun FCK
15:42
AIK: Fans sendte 55.000 til Varbergs på Swish
15:41
Inter-chef: Håber Viola og Vlahovic løser sager
15:40
VM-ambassadør: Homoseksualitet er farligt
15:39
Vejle Boldklub - en ny start
15:39
Bo H. stikker til Thorup: Ikke ord for efteråret
15:38
VM-ambassadør: Homoseksualitet er farligt
15:37
Er du enig?: Efterårets 11 største skuffelser
15:36
FCM-chef om Marrony: Ingen undskyldning nu
15:36
Roony med på rundens hold i 3F Superligaen
15:33
Coronavirus - snart ovre?
15:33