Luk

Conte-assistent rykker til Kilmarnock

| Premiership | 0 kommentarer

Infoboks

Kilmarnock - Motherwell
Premiership (10/02)
YouBet 4,30 4,05 1,71

Angelo Alessio er blevet ansat som ny manager i den skotske klub Kilmarnock.

Den italienske træner Angelo Alessio blev søndag bekræftet som ny manager for den skotske klub Kilmarnock, hans første job som cheftræner siden han var det i SPAL i 2008.

Alessio afløser Steve Clark, der er blevet ansat som skotsk landstræner.

Angelo Alessio har i lang tid arbejdet som assistent under Antonio Conte, både i Juventus, Chelsea og på det italienske landshold.

- Det er en stor ære at blive udnævnt som Klimarnock-manager, siger italieneren til klubbens hjemmeside.

- Jeg har brugt meget tid på at researche og samle information om klubben, og alle jeg har talt med har haft udelukkende positive ting at sige om Kilmarnock, siger Alessio.

Direktør Billy Bowie er godt tilfreds med den afløser, han har fundet for Steve Clark.

- Vi er ekstremt imponeret over kaliberen af de kandidater, der har været, men Angelos viden og passion i forhold til rollen brændte igennem. 

- Det er en meget spændende periode for Kilmarnock, da vi både fejrer vores 150 års-jubilæum og skal spille europæisk fodbold for første gang i 18 år, og vi ser frem til dette nye kapitel med Angelo ved roret, siger Billy Bowie.

Klimarnock sluttede på tredjepladsen bag Celtic og Rangers i den netop afsluttede sæson i Premiership. 


Af Thor Carlskov
Fredag 22. januar
Torsdag 21. januar