Luk

Conte: Eriksen-udvikling gør mig stolt

| Serie A | 10 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Inter 0-3
Serie A
5' 0-1 Lautaro Martinez
57' 0-2 Lautaro Martinez
66' 0-3 Romelu Lukaku

Antonio Conte fortæller, at Christian Eriksens udvikling hos Inter gør ham stolt, efter holdet med danskeren fra start slog ærkerivalerne fra Milan med 3-0.

I den seneste måned har Christian Eriksen gået fra at et flop og uønsket i Inter, til, at danskeren søndag startede inde i Inters hidtil vigtigste kamp i sæson mod Milan.

Eriksen leverede samtidig en rigtig fin figur i Inters flotte 3-0-sejr, og Antonio Conte er stolt over hans udvikling.

- Jeg tror på, at en træner må forbedre alle spillere og lade dem lære at forstå hans ideer. Perisic og Eriksens positive udvikling gør mig stolt.

- Da Barella kom til Inter, faldt han til med det samme. Andre spillere behøver mere tid, og det gjorde Eriksen også, fortæller Conte ifølge Football Italia. 

Med søndagens sejr over Milan har Inter nu fire point ned til dem på andenpladsen.


Af Theis Fischer Brandt

10 kommentarer

FCKforever2020 00:00          
De har jo heller ikke spillet med en rigtig 10er i Inter de seneste år og derfor synes jeg også at det var et lidt overraskende køb de havde lavet. Men nu kan jeg sagtens se hans rolle på holdet som denne her opbyggende spiller, som fx Pirlo også var det.
Zinras 01:01          
Det er sandsynligvis også fordi Conte absolut ikke var interesseret i Eriksen, men i Italien er det jo ofte sådan at en træner afleverer en liste med 10 emner og er heldige med at få én - resten bestemmer sportschefen og/eller præsidenten.
Interforlivet 07:18          
@FCKforever2020: Det lidt pudsige er at Conte faktisk allerede er gået væk fra at lade ham spille som den dybe spilfordeler a la den rolle Pirlo havde i Juventus. Den plads sidder Brozovic meget tungt på i Inter.

Eriksen spiller nu en 8´er og bør nærmere sammenlignes med Sensi som i en (alt for) kort periode i starten af Contes tid i Inter gjorde det fremragende sammen med netop Brozovic og Barella.

Baseret på Lazio-kampen og kampen i går er der ingen tvivl om at den konstellation (Brozo, Barella og Eriksen) ligner fremtidens. Dog udgik Barella med noget der ligner en forstrækning i går ligesom Vidal lige er kommet tilbage fra en skade. Så måske det ikke er/bliver så ligetil som jeg gør det til her.

Én ting er dog sikkert: Eriksen er nu inde i varmen, og det er superfedt for både ham, Conte, Inter og alle os Interisti der følger intenst med fra sidelinjen.
Toon Toon! 07:32          
Og Delaney spillede også godt i weekenden. Højbjerg, Delaney og Eriksen i topform til EM - dét ku være lækkert!
tue69 07:49          
Helt enig Toon Toon. Det er noget af et maskinrum vi kan have til slutrunden. Dejligt at Eriksen får spilletid og de to andre gør det så godt som det er tilfældet. Det er lovende.

Så mangler vi nogle offensive kort til gengæld.
cloc 07:53          
Kanon for Christian om det lykkes at vokse med sit spil igen. Måske en gave han netop fik modgang, men kæmpede med alt han kunne.
Ferne 08:06          
Ynkeligt spin af Conte. Den eneste der har udviklet sig er Conte selv. Eriksen har hele tiden været Eriksen. Og med ham på banen er der nok ingen der kan forhindre Inter i at blive italienske mestre i år.
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts