Luk

Conte med kritik: Spurs' niveau er ikke højt

| International | 21 kommentarer

Infoboks

Mura - Tottenham 2-1
Europa Conference League Gruppe G
11' 1-0 Tomi Horvat
32' 1-0 Ryan Sessegnon
72' 1-1 Harry Kane
90' 2-1 Amadej Marosa

Antonio Conte har været Tottenham-træner i lidt over tre uger, og den italienske manager fortæller efter nederlaget til miniputterne Mura, at niveauet i Spurs ikke er så højt lige nu.

Tottenham fyrede for godt en måned siden Nuno Espirito Santo. Ind kom den forsvarende italienske mester Antonio Conte, der nu har været ved roret i lidt over tre uger.

I den tid har Conte set, at Spurs er i en forfatning, hvor der er et godt stykke til de andre engelske tophold. Det siger han efter torsdagens skuffende nederlag til Mura i Conference League.

- Efter tre uger begynder jeg at forstå situationen. Den er ikke simpel, men i øjeblikket er Tottenhams niveau ikke så højt.

- Der er et betydeligt skel til topholdene i England. Det må vi ikke være bange for. Jeg er her for at arbejde og forbedre situationen, og jeg ved, at vi lige nu må væbne os med tålmodighed, tid og jeg er her, fordi jeg ved, der er problemer, som skal løses, siger han ifølge Sky Sports og slår fast:

- Jeg er glad for at blive her, men vi er nødt til at arbejde hårdt for at forbedre kvaliteten på truppen.

Conte siger desuden, at han ikke er nogen troldmand. Den eneste magi, han har, er hårdt arbejde og idéer til at løse situationen. Han understreger, at Tottenham har brug for tid.

Tottenham er nummer to i sin Conference League-gruppe og i Premier League ligger holdet nummer syv.


Af Jonas Dalgård

21 kommentarer

Rossoneri 09:23          
And so it begins…
Azza 09:24          
En ting han forhåbentligt tog med. Spillere som Sanchez, Alli, Doherty, Ndovnebele og Rodon burde ikke få et eneste minut mere. Så hellere give en akademispiller en chance.

Ingen gider dog købe dem, og de gider nok ikke gå 80% ned i løn for at spille for en klub der matcher deres niveau.
Facchetti 09:42          
Efter tre uger begynder jeg at forstå situationen. Den er ikke simpel, men i øjeblikket er Tottenhams niveau ikke så højt.
Det er simpelthen chokerende, hvis det først går op for ham nu.
Yetti 10:01          
@facchetti
Hvorfor? Han har da helt sikkert vidst at tingene ikke kørte som smurt, men nu har han kunnet se spillerne til træning og i kamp i 3 uger. Det er da mere rimeligt at udtale nu end inden man overtager?
AGF Fans 10:27          
Tænker at Tottenham ryger ud efter sidste runde, da de har samme pointtal som Vitesse, men har scoret 2 mål flere. Problemet er bare, at Vitesse hjemme møder bundproppen Mura, som de slog 2-0 ude, og som har tabt samtlige kampe, bortset fra Tottenham-fadæsen, medens Tottenham møder topholdet Rennes.

Vinder Vitesse medens Tottenham smider point, så er Tottehham ude. Vinder Vitesse med 2 mål mere hjemme mod Mura end Tottenham mod Rennes, så er Tottenham sandsynligivs også færdige og ude, de de to klubber så meget let vil kunne ende med både samme pointtal og præcis samme score. Indbyrdes, vandt Tottenham med 3-2 hjemme over Vitesse, men tabte 0-1 ude, så der har Vitesse scoret flest mål på udebane.

Regler ved pointlighed mellem to eller flere hold :
1. Flest point opnået i kampe mellem de pågældende hold
2. Målforskel i kampe mellem de pågældende hold
3. Flest mål scoret i kampe mellem de pågældende hold
4. Flest mål scoret på udebane i kampe mellem de pågældende hold
Flashp 10:31          
Conte har altid været frisk på en udfordring, men man må sige han har fået sin sag for.

Der er fortsat behov for en storvask i truppen, og for alt i verden håber jeg, at Conte og Paratici får mere eller mindre frie hænder af Levy til at gennemføre den.

Der er imidlertid også visse spillere hvor tegnene på forbedring allerede er gode, Ben Davies har eksempelvis været rigtig fornuftig i VCB-rollen. Sessegnon så også god ud mod Leeds, men mindre heldig i går.
T-United 10:42          
En udtalelse som den her gør mig glad for, at han ikke lige nu sidder i United, som så mange af klubbens fans ønskede.

Samlende er det ikke.
Torsdag 20. januar
Onsdag 19. januar