Luk

Conte: Spillerne viste de kunne vinde i pausen

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Tottenham - Leeds 2-1
Premier League
44' 0-1 Daniel James
58' 1-1 Pierre-Emile Højbjerg
69' 2-1 Sergio Reguilon

Antonio Conte var en glad mand efter sin første Premier League-sejr, selvom han erkender, at den første halvleg Tottenham præsterede mod Leeds ikke var god nok.

Tottenhams nye træner Antonio Conte fik hentet sin første sejr for sin nye klub, da Leeds blev sendt hjem til Nordengland med et 2-1-nederlag i bagagen.

Sejren til Conte og co. faldt til trods for, at holdet gik til pause bagud med 1-0, efter David James havde bragt Leeds i front kort før pausen.

Conte talte med Sky Sports efter sin første Premier League-kamp på Tottenham Hotspur Stadium, og italieneren var glad for den respons, hans hold havde haft ovenpå den sløje første halvleg.

- Før kampen var jeg lidt bekymret for at finde ud af, hvordan den fysiske tilstand var hos spillerne efter tre uger. Om de ville være i stand til at spille 90 minutter med anden halvlegs intensitet.

- Følelsen blandt publikum afhænger af os. I første halvleg spillede vi ikke godt, vi tabte mange tacklinger. Måske var det indkasserede mål i slutningen af første halvleg en god ting.

- I pausen viste spillerne mig, at de kunne vidne kampen. I anden halvleg rettede jeg situationen. Jeg kiggede på statistikkerne, og Leeds er de bedste i ligaen til at løbe. I anden halvleg slog vi dem på intensitet.

- Vi vandt kampen, vi fortjente at vinde. Vi spillede attraktiv fodbold, og publikum var med os. Vi har selvtillid, det er en fed følelse. Vi vil gerne blive ved med at ændre os. Vi vil ændre alting.


Af Cillian Murphy
Fredag 21. januar