Luk

Conte: Vil snart tale om fremtid med Lloris

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Leicester - Tottenham
Premier League (19/01)
Oddset 2,95 3,45 2,35
bet365 3,00 3,50 2,30

Tottenham skal snart tale fremtid med anfører Hugo Lloris, hvis kontrakt udløber til sommer, siger manager Antonio Conte.

Tottenhams målmand og anfører, Hugo Lloris, har kontraktudløb til sommer, men endnu peger intet på, at der er forhandlinger i gang om en forlængelse.

Tottenham-manager Antonio Conte regner dog med, at parterne snart sætter sig sammen for at diskutere fremtiden.

- Hugo er holdets kaptajn, anfører for Frankrig, og vi taler om en topmålmand her. Han er meget fokuseret og ved, at vi forsøger at gøre vores bedste, siger Conte til Sky Sports.

- Jeg, Hugo og alle spillere skal præstere på et højt niveau, men vi skal helt sikkert finde tid til at tale med ham, og jeg anser ham for at være en vigtig spiller for Tottenham med sin erfaring.

- Han er først og fremmest en god målmand, og han har vist stor dedikation for klubben efter sine mange år her.

34-årige Lloris har spillet i Tottenham siden sommeren 2012, hvor han kom til fra Lyon. Han står noteret for 387 kampe for klubben.


Af Sara Margren
Søndag 16. januar