Luk

Cornelius er ombejlet: Kan ikke rigtigt gå rundt

| International | 6 kommentarer

Infoboks

Trabzonspor - Adana Demirspor
Süper Lig (04/12)
Oddset 1,85 3,75 3,80
bet365 1,80 3,60 4,20

Andreas Cornelius er en populær herre blandt de tyrkiske fans i sådan en grad, at det kan være svært bare at handle uden at skulle have taget billeder. 

Andreas Cornelius brugte sommeren på at rykke teltpælene fra Parma i Italien til Trabzonspor i Tyrkiet. 

Her er han blevet mødt af venlige og fanatiske fans, der allerede i lufthavnen var mødt talstærkt op for at byde ham velkommen.

- Det har jeg heller ikke prøvet før. At komme ud i lufthavnen, og så stod der utroligt mange mennesker. Det var en forrygende modtagelse, men det har jeg sgu ikke prøvet før, fortæller Andreas Cornelius.

Det var blot startskuddet til en overvældende modtagelse, hvor klubbens mange fans ofte stopper ham for at tage billeder og få en autografer.

- Det er sgu egentligt meget sjovt at prøve. Der er knald på fansene, og de er fanatiske dernede. Det har været sjovt indtil videre. 

- Alle er bare kæmpe fans af klubben dernede. Jeg kan ikke rigtigt bevæge mig rundt i byen, uden der står en kæmpe kø af mennesker, der vil have billeder og autografer. Det er på et vildere niveau, end jeg har været vant til.

Det er dog ikke kun den danske angriber selv, der har bidt mærke i interessen. Der er nemlig også sket en afledt interesse på sociale medier hos de folk, som landsholdsangriberen følger. 

- Jeg er også blevet bombarderet på sociale medier. Alle andre, jeg følger på sociale medier, er også blevet bombarderet med tyrkiske fans, der både skriver til dem og liker deres billeder. Det er lidt voldsomt. Alle jeg følger har fået en masse tyrkiske følgere, siger Cornelius med et grin.

Han forsikrer dog om, at alle er søde og rare, når de henvender sig til ham, men at han måske overvejer en ekstra gang, om han virkelig mangler en ekstra liter mælk. 

- Alle er søde og rare, så det er ikke noget problem. Det gør bare, at man lige overvejer en ekstra gang, om man skal ned at handle ind eller en tur i byen. Nogle gange orker man det ikke.

Ligaen passer godt til en type som Cornelius

På banen har Andreas Cornelius kvitteret for den varme modtagelse ved at score fire gange. 

Han nyder generelt at være på et hold, hvor der bliver skabt en masse chancer og dermed gode forudsætninger for at komme på tavlen.

- Jeg passer også godt ind. Vi er et tophold, og vi skaber en del chancer. Vi spiller med om mesterskabet, så det er også lettere for mig at komme til chancer og score mål. Indtil videre er jeg også kommet frem til mange muligheder, og jeg kan se, at jeg har mange muligheder for at score mål. 

Tidligere har norske Alexander Sørloth også haft succes i Trabzonspor, og det forklarer Cornelius med, at ligaen er godt lagt an til typer som ham selv og sin norske kollega. 

- Jeg tror generelt, spillestilen i ligaen passer typer som mig og ham (Sørloth, red.). Vi er begge store, stærke og bevægelige spillere, der kan spille omstillingsspil med højt tempo, og det er der meget dernede.

- Der bliver skabt meget plads på banen, fordi det går så hurtigt nogle gange, at der bliver skabt nogle muligheder. Når så bolden kommer ind i feltet, så har de svært ved at håndtere den type spiller, jeg er, når der kommer det rigtige indlæg, fortæller Cornelius. 

Han har brugt ni kampe på sine fire kasser. Fem af kampene er han startet.


Af Andreas Roesen
Lørdag 4. december
Fredag 3. december