Luk

Cornelius lynede da Mourinho fik debutsejr

| Conference League | 6 kommentarer

Andreas Cornelius scorede sit første mål for Trabzonspor, der dog tabte 1-2 til AS Roma i Jose Mourinhos trænerdebut for romerne.

For tre dage siden debuterede Andreas Cornelius for Trabzonspor i den tyrkiske liga, og torsdag aften fik landsholdsangriberen en hovedrolle i Conference League-kvalifikationen.

Efter en målløs første halvleg i hjemmekampen mod AS Roma kom italienerne foran 1-0 på mål af Lorenzo Pellegrini, og så blev Corner sendt i aktion kort herefter.

Danskeren skulle blot bruge et enkelt minut på banen, før han steg til vejrs og stangede bolden flot i kassen, og så var der balance i regnskabet efter en klassisk Cornelius-kasse.

Trabzonspor endte dog med et nederlag i den første duel mod Roma, for ni minutter før tid straffede Eldor Shomurodov tyrkerne med målet til 2-1, som også blev slutresultatet.

Cornelius og co. har dog stadig alt at spille for i returkampen i Rom om en uge.

Andetsteds i Conference League-kvalifikationen tabte Hammarby med Jeppe Andersen, Mads Fenger, Bjørn Paulsen og David Ousted på banen med 1-3 til FC Basel.


Af Martin Schmidt
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november