Andreas Cornelius vandt danskerduellen mod Lukas Lerager, da Parma slog Genoa med 2-1 i Serie A på to mål af Gervinho.
Genoa tog mandag mod Parma i Serie A i en kamp, hvor Lukas Lerager startede for hjemmeholdet, mens Andreas Cornelius spillede hele kampen for gæsterne.
De to hold lå inden opgøret og rodede i bunden af tabellen, og Genoa kunne med en sejr sende Parma ned under nedrykningsstregen.
Efter ti minutters spil blev den tidligere Arsenal-angriber Gervinho spillet fri i feltet, og han sparkede resolut Parma foran 1-0.
Gervinho var i hopla i opgøret, og kort inden pausefløjt havde han to store chancer, der dog ikke resulterede i endnu et mål.
Gervinho fik dog sit andet mål kort inde i anden halvleg. Ivorianeren driblede skarpt i Genoa-feltet og lagde bolden ind til 2-0 ved nærmeste stolpe.
Genoa fik reduceret kort efter, da Eldor Shomurodov vendte hurtigt i feltet og bankede bolden ind til 2-1.
Lukas Lerager blev skiftet ud for Genoa med 25 minutter tilbage af opgøret.
Genoa fik ikke udlignet i kampen, og de havde svært ved at tilspille sig de store chancer. Den største chance tilfaldt Genoas Stefano Sturaro, men udligningen udeblev.
Dermed endte Parma med at tage en sejr på 2-1, og Cornelius vandt danskeropgøret.
Med sejren rykker Parma på 16.-pladsen i tabellen. Genoa er fortsat næstsidst i Serie A.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.