Ligue 1-premieren mellem Marseille og Saint Etienne er blevet udsat, fordi Marseille har fire positive corona-tilfæde.
Ligue 1 var tidligere i år tidligt ude og lukkede sæsonen ned, og derfor stod den franske liga allerde til at begynde igen på fredag.
Her skulle Marseille have åbnet ballet mod Saint Etienne, men på grund af fire positive corona-test i førsteholdstruppen er premieren udskudt, og kampen skal i stedet spilles midt i september.
Det oplyser det franske ligaforbund på sin hjemmeside tirsdag.
I stedet bliver det så kampen mellem Bordeaux og Nantes, der sparker gang i den kommende Ligue 1-sæson. Den kamp spilles lørdag klokken 17.00.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.