Luk

Corona i Sunderland: Kan ikke spille tre kampe

| League 1 | 2 kommentarer

Infoboks

Sunderland - Rochdale
League One (06/03)
Oddset 1,38 4,70 7,35
bet365 1,36 4,75 8,50

League 1-klubben Sunderland er så hårdt ramt af coronavirus, at de ikke kan stille til kamp i de kommende tre ligaopgør, oplyser klubben til EFL.

Sunderland kunne onsdag berette om yderligere fem coronasmittede personer omkring klubbens førstehold, hvilket får konsekvenser for klubbens tre kommende ligakampe.

Det skriver Sky.

Således har Sunderland oplyst til det engelske fodboldforbund EFL, at klubben ikke kan stille hold til kampene mod Shrewsbury, Blackpool og Hull.

Mandag testede en person omkring klubbens førstehold positiv for coronavirus, og nu er yderligere fem testet positive.

Klubben oplyser yderligere, at holdets træningsanlæg er lukket, til der er kommet mere kontrol over smitten, mens de personer, der har været i kontakt med de smittede, er gået i selvisolation.

- Det var med tungt hjerte, at jeg informerede EFL, at vi ikke er i stand til at spille vores næste tre kampe, siger klubbens administrerende direktør James Rodwell ifølge Sky.

- Topprioriteten er vores spilleres, stabs og modstanderes velbefindende, og efter grundige samtaler med myndighederne, har vi besluttet at lukke Academy of Light i 10 dage. På vegne af alle i klubben ønsker jeg alle pårørende en hurtig og fuldstændig bedring, siger Rodwell ligeledes.


Af Christian Ambæk
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts