Luk

Coronaudbrud i RB Leipzig: Yussuf P. smittet

| Bundesliga | 1 kommentar

Infoboks

RB Leipzig - Hansa Rostock
DFB Pokal (19/01)
bet365 1,10 10,00 19,00

RB Leipzig er nu også blevet ramt af et coronaudbrud, da seks personer er blevet testet positive for covid-19, hvor den ene er danske Yussuf Poulsen.

RB Leipzig kunne fredag bekræfte, at de også er blevet ramt af et coronaudbrud i klubben, hvor flere personer er blevet testet positive.

Det drejer sig om Willi Orban, Hugo Novoa, målmandstræner Frederik Gößling, Mohamed Simakan og endnu en unavngiven person fra staben. Desuden er danske Yussuf Poulsen også blevet smittet med covid-19.

RB Leipzig meddeler, at samtlige seks personer med det samme er blevet selvisoleret.

Den tyske Bundesliga-klub har allerede cheftræner Jesse Marsch, Peter Gulacsi og et medlem i staben i karantæne, efter de tidligere på ugen blev testet positive.

RB Leipzig tager søndag imod Bayer Leverkusen hjemme på Red Bull Arena i Bundesligaen.


Af Raymund Nelausen
Mandag 17. januar