Luk

Coutinho-hattrick da Brasilien pryglede Haiti

| Copa America | 4 kommentarer

Liverpools Philippe Coutinho lavede hattrick, da Brasilien i nat dansk tid pryglede Haiti med 7-1 ved Copa America. Peru og Ecuador spillede 2-2.

Brasilien var i nat dansk tid ude i sin anden gruppe kamp ved Copa America i USA, og Selecao var i hopla mod meget undertippede Haiti, der efter et kvarter tillod Philippe Coutinho at drible igennem midten af banen og på fremragende vis banke favoritterne i front.

Coutinho fordoblede fra tæt hold nemt efter en halv time efter godt brasiliansk opspil, og siden headede Reanto Augusto også Dani Alves' skarpe indlæg ind inden pausen.

Gabriel og Lucas Lima udbyggede til 4-0 og 5-0, inden Haiti lavede et meget flot reduceringsmål med tyve minutter igen. Efter glimrende opspil gav den brasilianske keeper en ripost, James Marcelin satte ind.

Brasilien var dog altdominerende, og Augusto udbyggede til 6-1, inden Coutinho med et krøllet skud lukkede i overtiden til 7-1.

Ecuador var bagud 0-2 mod Peru i gruppens anden kamp, men reddede 2-2 efter mål af Enner Valencia og Miller Bolanos. Det holder dem i live inden sidste runde, hvor Brasilien møder Peru, og Ecuador skal op mod Haiti.


Af Mikael Blond
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober