Luk

Crespo overtager roret i brasiliansk storklub

| Serie A | 4 kommentarer

Infoboks

Guarani - Sao Paulo
Paulista A1 (28/01)
Oddset 4,20 3,25 1,82

Hernan Crespo er blevet præsenteret som ny cheftræner i Sao Paulo, hvor den tidligere argentinske bomber har skrevet under på en toårig kontrakt.

I januar imponerede Defensa y Justicia med Hernan Crespo i spidsen ved at vinde Copa Sudamericana, og nu tager Crespo et skridt op at træner-stigen.

Han er således blevet annonceret som ny træner i den brasilianske storklub Sao Paulo, der har givet Crespo en kontrakt på to år.

- Efter grundige overvejelser, hvor vi har konsulteret en række professionelle, er vi kommet frem til, at Hernan Crespo passer perfekt ind i det, som vi står for i Sao Paulo.

- Han har en vindende historik, var en fantastisk atlet og er en meget lovende træner. Vi får en træner med en vindermentalitet og Sao Paulos DNA, siger præsident Julio Casares til klubbens hjemmeside.

Sao Paulo sluttede i 2020 på fjerdepladsen i Brasilien.


Af Martin Schmidt
Lørdag 22. januar