Luk

CV: Altid interesse for en type som Mukhtar

| Superligaen | 4 kommentarer
Okore om AaB-nederlag: 'Ærgerligt, at vi giver dem to mål'
Graulund og KEP med hvert deres bud: 'Han er Superligaens bedste angriber'
Frederiksen roser BIF-spiller: 'Han brænder aldrig store chancer' - Se hele interviewet her
BIF-målscorer Kaiser: 'Derfor er jeg begyndt at score mål'
Patrick O. efter nederlag: 'Dét her var dårligt af mig'
CV: Altid interesse for en type som Mukhtar
Foto: Getty Images

Infoboks

Brøndby IF - AGF
Superligaen Grundspil (25/08)
bet365 1,70 3,75 4,75
NordicBet 1,74 3,95 4,65
Oddset 1,75 3,80 4,20

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, fortæller til fanmediet 3point.dk, at han forventer, at Hany Mukhtar også er at finde i Brøndby i efteråret.

Brøndby har tidligere meldt ud, at der denne sommer skal sælges spillere for store millionbeløb, men det nok største salgsemne Hany Mukhtar døjer med en skade.

Derfor har offensivprofilen endnu ikke spillet i denne sæson, men det betyder ikke, at der ikke er interesse for ham, fortæller Carsten V. Jensen til 3point.dk.

- Der er altid interesse, særligt for en type som Mukhtar, det kan jeg slet ikke afvise, at der er, siger CV ifølge fanmediet.

Skulle Mukhtar blive solgt, vil CV overveje at hente en erstatning, men fodbolddirektøren forventer ikke umiddelbart et salg af Mukhtar denne sommer.

- Det må vi jo kigge på, hvis der er nøglespillere, der forsvinder. Men lige nu og her tror jeg på, at Mukhtar er her i efteråret også, siger CV.

24-årige Hany Mukhtar har kontrakt med Brøndby til sommeren 2021.


Af Martin Schmidt
Søndag 18. august