Luk

CV kritiserer Brøndbys Europa-kampagne

| Europa League | 59 kommentarer
CV kritiserer Brøndbys Europa-kampagne
Foto: Getty Images

Infoboks

Brøndby IF - FC Nordsjælland
Superligaen Grundspil (15/09)
NordicBet 2,04 4,10 3,10
Oddset 2,10 4,10 3,20

Carsten V. Jensen kalder det et problem for dansk fodbold, at primært FCK gør det godt internationalt.

I torsdags tabte Brøndby 1-3 ude til portugisiske Braga og røg dermed ud af Europa League-kvalifikationens tredje runde med et samlet 3-7-nederlag.

Med samme cifre tabte FC Midtjylland til skotske Rangers i tredje runde, mens Esbjerg runden inden røg ud til hviderussiske Shakhtyor Soligorsk.

Dermed skal dansk fodbold endnu en gang sætte sin lid til FC København, der i den afgørende playoffrunde til Europa League møder lettiske Riga FC.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, mener, at det er problematisk, at de øvrige danske hold ikke kan levere uden for landets grænser.

- Det er helt sikkert et problem for dansk fodbold, at det primært er FCK, der henter koefficientpoint til Danmark, og personligt er jeg ikke tilfreds med vores europæiske kampagne.

- Hvis vi står om et år og igen er røget ud af tredje kvalifikationsrunde, skal det ikke være med fire-fem måls margin, så skal det være med ét eller to mål, siger Carsten V. Jensen.

Brøndby-træner Niels Frederiksen ærgrer sig også over, at det ikke lykkedes holdet at hente flere koefficientpoint til Danmark.

- I dansk fodbold skal vi klare os godt i Europa, og det skal vi også i Brøndby.

- Vi skal have europæiske ambitioner, og så gælder det om at få skrabet nogle point sammen, siger Niels Frederiksen.

Selv om Brøndby skuffede med europæiske briller, har holdet hentet 13 point i de første seks kampe i Superligaen, og det blåstempler Carsten V. Jensen.

- Vi har mere end to point i snit i Superligaen, og det er okay lige nu. Jeg vil sige, at vores præstationer i Superligaen er godkendt, men det er vores præstationer i Europa ikke, siger fodbolddirektøren.

Brøndby var senest i et europæisk gruppespil i 2005, hvor de blågule deltog i UEFA Cuppen, der siden har skiftet navn til Europa League.

/ritzau/


Af Sara Margren

59 kommentarer

HGW 07:13          
Det er vel svært at være uenige i. Vi har ikke været gode nok.
bruger 92145 07:28          
- Hvis vi står om et år og igen er røget ud af tredje kvalifikationsrunde, skal det ikke være med fire-fem måls margin, så skal det være med ét eller to mål, siger Carsten V. Jensen.
Ambitiøst, CV.. xD
mu4ever20 07:37          
Hvad er det for en kommentar, kan sgu da i princippet være ligemeget hvad målforskellen er, det resultat der tæller. Virkelig uambitiøs udtalelse CV.
Svoger 07:51          
Er det ikke åbenlyst at han mener, at hvis de ryger ud i tredje runde der, skal de have været tættere på at gå videre? Fremfor som denne sæson, hvor de reelt var ude efter første kamp.
Det er da på ingen måde uambitiøst.
MBL 07:51          
Hvis man sammenligner Brøndby og FCK, så har Brøndby en MEGET sværere vej ud i europa.

FCK har for at komme i gruppespillet skulle besejre The New Saints, (tabe til Røde Stjerne) og så vinde over Riga i play off.

Brøndby skal vinde over Inter Turku, Legia Warszawa, Braga (hvor man tabte) og så til sidst Spartak Moskva i play off.
Nicodemus 07:55          
Svoger:
Er det ikke åbenlyst at han mener, at hvis de ryger ud i tredje runde der, skal de have været tættere på at gå videre? Fremfor som denne sæson, hvor de reelt var ude efter første kamp.
Det er da på ingen måde uambitiøst.
Helt enig!

MBL:
Hvis man sammenligner Brøndby og FCK, så har Brøndby en MEGET sværere vej ud i europa.
Hold nu op med at trække martyrkortet! Hvordan tror du at FCK kom ud i Europa i tidernes morgen? For at BIF skal få succes i højere grad end nu, er i død og pine, nødsaget til at overvinde hold der på papiret er bedre end jer.
F.eks. i hjemmekampen imod Braga, hvor i burde have vundet, men katastrofale personlige fejl, forhindrede det.

Hør nu efter hvad Carsten V, forsøger at fortælle dig og andre BIF tilhængere!
MBL 07:58          
mu4ever20
Hvad er det for en kommentar, kan sgu da i princippet være ligemeget hvad målforskellen er, det resultat der tæller. Virkelig uambitiøs udtalelse CV.
Nej.. det er det jo ikke. Da man tabte 2-4 på hjemmebane mod Braga (selvom man spillede lige op i meget af kampen) så gav man sig selv meget dårlige vilkår for returkampen.
- Hvis vi står om et år og igen er røget ud af tredje kvalifikationsrunde, skal det ikke være med fire-fem måls margin, så skal det være med ét eller to mål, siger Carsten V. Jensen.
Og læg så mærke til det første ord han siger... HVIS!!
Søndag 15. september
Lørdag 14. september