Luk

CV om Daniel Wass: Vil blive vanskeligt

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - Viborg FF
Superligaen Grundspil (25/07)
Oddset 1,80 3,70 4,50
bet365 1,80 3,50 4,50

Carsten V. Jensen tror, det vil være vanskeligt for Brøndby at hente Daniel Wass hjem, da han dels har et år tilbage af sin kontrakt, og at klubben samtidig har en fast lønstruktur.

Daniel Wass har de seneste måneder spøgt i dansk fodbold, hvor både et comeback til Brøndby og et opsigtvækkende skifte til FC København har været på tale.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, har tidligere kaldt det uden for Brøndbys rækkevidde at kunne hente Wass denne sommer, og det virker det stadig til at være.

CV svarer således på spørgsmålet om, hvorvidt han har snakket med Daniel Wass om et comeback:

- Nej, det har jeg sådan set ikke, men helt generelt, som jeg også har sagt før, så er det sådan, at når dygtige spillere med Brøndby-baggrund begynder at tale om, at det er ved at være på tide at måske vende snuden hjemad – det kan være Wass eller andre – så skal vi kigge på det.

- I det her tilfælde må jeg så sige, at jeg tror, det vil blive vanskeligt, fordi han for det første har et år tilbage af sin aftale i en stor klub i Spanien. Han har en kæmpe værdi i det marked og er en rigtig dygtig spiller, der vil kunne være eftertragtet mange steder.

- Vi har ligesom tegnet, hvordan det er, at vores sammenhænge skal være på lønstruktur og så videre, og det kommer vi ikke til at sætte på spil. De to ting skal ligesom passe sammen – at den dag, hvor en dygtig Brøndby-spiller ser sig selv i Brøndby, så er det, fordi man ser sig selv gå ind i den sammenhæng, som Brøndby nu er.

- Det er endnu en ting, som vi ikke vil sætte på spil, men det vil da glæde os enormt meget, den dag vi får en dygtig Brøndby-spiller tilbage i en udgave, hvor man kan give noget tilbage til Brøndby, siger Carsten V. Jensen onsdag eftermiddag.

32-årige Daniel Wass er i øjeblikket samlet med det danske landshold, der forbereder sig til torsdagens EM-opgør mod Belgien.


Af Martin Schmidt

11 kommentarer

Hartwich83 15:19          
Tillykke til FCK
LFC4Life 15:32          
Det er jo sådan set fint.

Kan han hentes til en okay pris og til en okay løn, skal det da prøves så hårdt vi kan.

Men man skal ikke sprænge hverken budget eller lønstruktur for én spiller. Heller ikke Daniel Wass.

Ser langt hellere at man holder fast i stedet for at lave den klassiske Brøndby og skrue mere op end man har råd til, fordi lige nu går det godt.

Omvendt skal man smede mens jernet er varmt, så det er selvfølgelig også en balance
Mærsk24 15:40          
Jeg elsker at CV er is kold og ærlig. Kom gerne hjem, men i får ikke mere end max antal kroner... Jeg tror at CV er det bedste der er sket for Brøndby siden Laudrup var træner
BedreEndBechmann 15:43          
Stærk udtalelse C.V ! Der bliver bygget langsomt op og fejler topholdene igen, så skal Brøndby stå på spring !!
Sjællænderen 15:46          
Hvad er så muligt i BIF? Håber CV er klar over der skal betydelig forstærkning til ellers kan det gå hen og blive en pinlig sæson.
Frås 15:55          
"Hvad er så muligt i BIF? Håber CV er klar over der skal betydelig forstærkning til ellers kan det gå hen og blive en pinlig sæson."

Ja, det lader til at blive en total fuser af en sæson, hvis de overhovedet ikke er villige til at bøje deres rigide lønstruktur.
a j o o b a 16:00          
Har samme fornemmelse

Totalt glad for guldet og det kommende EL gruppespil. Men 5 spillere har udløb og ingen forlænger, ligner det. Træningen startede mandag og ingen nye er kommet til

Jo, Cappis fra Hobro - hentet lang tid før det uventede mesterskab. Og deraf fra en lavere hylde end man kan nu

Vi henter vel 3 kontraktløse spillere 31. august
Søndag 25. juli
Lørdag 24. juli