Luk

CV om Kamaldeen-salg: Kigger på os selv

| 3F Superliga | 17 kommentarer

Infoboks

Fodbolddirektør i Brøndby, Carsten V. Jensen, skuler ikke til FC Nordsjællands salg af Kamaldeen Sulemana, når han vurderer eget salg af Jesper Lindstrøm. 

Brøndby sendte i sidste uge Jesper Lindstrøm afsted til Eintracht Frankfurt for et beløb, der ifølge flere medier lød på et sted mellem 50 og 55 millioner kroner. 

Få dage efter forlod en anden stor profil Superligaen, da FC Nordsjælland solgte Kamaldeen Sulemana til franske Rennes for en pris, der angiveligt lå i omegnen af 150 millioner kroner. 

Det får dog ikke Carsten V. Jensen, der er fodbolddirektør i Brøndby, til at kigge misundeligt på ligakonkurrenterne, ligesom han heller ikke vil vurdere, om det blot skyldes stærk forhandlingsevne hos FCN eller mangel på samme hos Brøndby.

Prisen for Jesper Lindstrøm vil han heller ikke bekræfte, men mener generelt, at der er forskellige faktorer, der har spillet ind på de to salg. 

- Nej, det har jeg ikke brug for at bekræfte, men det kan nok også blive mere end det. Det har noget at gøre med, hvor mange fra top fem-ligaerne der er på. Det har også noget at gøre med, at alder spiller rigtigt meget ind. ’Jobbe’ er ung, men jeg tror Kamaldeen er to år yngre.

- De er begge to offensive profiler, men Kamaldeen mangler endnu et par sæsoner, før han er der, hvor ’Jobbe’ er nu. Så er der efterspørgslen, som i det her tilfælde åbenbart har været flere steder fra. Det giver noget konkurrence på drengen og prisen stiger, siger Carsten V. Jensen til TV3+. 

Han hæfter sig i stedet ved, at det er længe siden, at Brøndby har kunne lave et så stort salg og henviser til 2018, hvor Christian Nørgaard blev skudt afsted for 26 millioner kroner. 

- Det kan ikke nytte noget, at vi kigger over hækken hele tiden. Vi må kigge på os selv, og hvor vi kommer fra. Jeg tror sidste gang, at Brøndby lavede et stort salg, var efterhånden nogle år siden.

- Det var måske Nørgaard. Det her er jo mere end 100 procent over. Vi må kigge på, hvad vi selv gør, fremfor hvad de gør andre steder. Vi skal gøre et godt stykke arbejde i Brøndby, og det har vi gjort frem til nu. Vi har leveret sportsligt, fået et mesterskab og skal spille i Europa, lyder det fra Carsten V. Jensen. 

Brøndby spillede søndag aften 1-1 mod AGF i sæsonpremieren.


Af Andreas Roesen

17 kommentarer

PoD 11:47          
Med al respekt, er BiF et relativt ordinært hold i år.

Lindstrøm bragte et håb om at noget kunne ske, og spillede en sæson på et, for superligaen, rigtig højt niveau.

Jeg troede de ville få mere for ham. Bliver svært at erstatte, fra dag 1.
50 mio. will only get you so far. Desuden har BiF nok også andre huller der skal lukkes.
Endelig er de ´tvunget´ til at satse på egne spillere, kva deres historik med deres fans.

Håber at de kommer op med noget der holder er par sæsoner. Ellers bliver der svært at være træner eller CV.

Det er nu engang sjovere for de fleste af os, fra mægtige København, at slås med BiF om titlen, end dem fra heden. De har alle dage bare været lidt kedelige, selvom jeg godt kan lide Stteinlein.
Nu komme r Bo, og hvis der er en der kan ændre netop det, så er det ham.
Dét bliver spændende. Han er for cool. Ham ville jeg tusind gange hellere have haft til FCK, end Sisto.
Godt ser, godt for FCM.

Så er vi i gang.
MidtJyskMafia 11:54          
Det gør squ da ondt på ham! 100 i forskel…..
Arnemanden 11:55          
Kamaldeen er jo også et meget større talent end Jobbe og det et ikke for at tale Jobbe ned. 50 mio for en spiller, der kan har spillet 1 sæson og kun i DK er vel ikke så tosset. Kamaldeen har derimod potentiale til at blive vanvittig god.
jesperyellow 12:15          
Kamaldeen har en speed der er unik. Hvis han kan lære at have kontrol i sin topfart bliver han rigtig vild.
50 mio for jobbe + ydeligere klausuler er fint for bif. De er i gang med igen at blive en spiller på transfermarkedet og Europa kommer til at få betydning også.
grumblesnake 12:51          
Jesper Lindstrøm er et stort talent, men Kamaldeen Sulemana er et af de største vi har haft i Superligaen. Forstår ikke at man skal dramatisere at der er en prisforskel. Men nå jo, der skal generes clicks.
grumblesnake 12:56          
"Nu komme r Bo, og hvis der er en der kan ændre netop det, så er det ham.
Dét bliver spændende. Han er for cool. Ham ville jeg tusind gange hellere have haft til FCK, end Sisto."


Der er jeg uenig, mener slet ikke at Bo har topfarten eller driblefærdighederne til at begå sig i en mesterskabsklub.
Duknukem 13:16          
Kamaldeen har et kæmpe potentiale og en unik fart, men mangler stadig at bygge en del på når det kommer til beslutningsdygtighed sammenlignet med Lindstrøm.
Søndag 25. juli