2021-02-09 10:44:01

CV om Mike J: Det er tænkt grundigt igennem

Brøndby har tænkt tingene grundigt igennem omkring et eventuelt samarbejde med Mike Jensen, men konklusionen blev, at det ikke skulle være, siger Carsten V. Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mike Jensen er rykket til HB Køge denne vinter, og det blev derfor ikke en retur til Brøndby, hvor han startede sin karriere.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, sagde i januar, at klubben var forpligtet til at overveje en spiller som Mike Jensen.

CV siger nu til podcasten Den Gamle Hytte, at der var kontakt med Mike Jensen, men at det efter grundig overvejelse endte med ikke at blive et samarbejde.

- Jo, for som jeg også har sagt før, så når der opstår sådan en situation, skal vi selvfølgelig tage den op til grundig overvejelse. Det skal vi, det er vi forpligtede til. Men det er jo ikke det samme, som at der er en åben vej ind, siger CV til fanpodcasten Den Gamle Hytte.

- Der kigger man selvfølgelig på mange ting. I sidste ende skal vi - uden jeg vil sætte specifikt navn på - kigge nøgternt på tingene i forhold til udvikling af truppen, og hvordan den er sammensat på positionerne, og hvordan vi ser tingene udvikle sig et halvt og et helt år frem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -CV om Mike J: Det er tænkt grundigt igennem
Foto: HB Køge

- Tingene skal samles sammen, og så skal der være en fornuftsbetonet beslutning, som ikke er alt for følelsesladet. Det er sådan nogle ting, man må og skal igennem.

- I det her tilfælde er vi så ikke kommet til den konklusion, at det skulle være her, siger CV.

Brøndby er godt bemandet på midtbanen, og det er én af de tanker, som klubben har haft i forhold til Mike Jensen.

- Det er jo et af elementerne, som man skal have for øje, når man tænker tingene igennem. Uanset hvad det ender ud med i en situation, skal man vide, at ting har været tænkt godt igennem, siger CV.

32-årige Mike Jensen har fået en aftale på tre et halvt år i HB Køge.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce