LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement
Julekalenderen er sponsoreret af Mr Green

Cyklede 75 kilometer til første EfB-kamp

| Esbjerg fB | 11 kommentarer
Cyklede 75 kilometer til første EfB-kamp

Infoboks

Esbjerg fB - FC Nordsjælland
Superligaen Grundspil (16/12)
bet365 3,10 3,40 2,25
NordicBet 3,15 3,55 2,26
Oddset 3,30 3,60 2,15
YouBet 3,15 3,50 2,25

Se Premier League hele weekenden

Stream live på Eurosport Player 

Advertisement
Julekalenderen består i år af All Star-hold fra verdens bedste læsere, og bag låge nummer to gemmer sig et Esbjerg-hold med mere end 60 år på bagen.

I 2015 bestod bold.dks julekalender af 24 fodboldpersonligheders All-Star-hold, og i år byder julekalenderen så på de bedste og mest interessante drømmehold fra vores fantastiske og indsigtsfulde læsere. Mange tak for alle bidragene!

Bag låge nummer to gemmer sig det første danske hold og det hold i julekalenderen, hvor bidragsyderen har haft flest sæsoner at vælge imellem, eftersom Tage Elkjær så sin første livekamp med Esbjerg for mere end 65 år siden.

Der er dog blevet plads til både fortidens legender og et par stadig aktive backs. 

- Jeg så den første kamp på Gl. Vardevej i Esbjerg i påsken 1953. Den var mellem EfB og de danske mestre fra AB. Jeg cyklede fra Ringkøbing til Esbjerg - 75 kilometer hver vej.

- Jeg har siden været EfB-iagttager, uanset hvor jeg har boet, og hvad jeg har lavet. Jeg er uddannet i København, har været lærer på Ollerup, forstander på Idrætshøjskolen i Nordjylland og er nu pensionist i min hjemby Ringkøbing.

- Jeg er nu kørestolshandicappet, men jeg tager fortsat til EfB's kampe med jævne mellemrum, så jeg har vel i alt været EfB'er gennem mere end 60 år. Jeg har skrevet en EfB-bog; 'Fodbold under forandring' udgivet i 2014 om EfB gennem 90 år.

Tage Elkjærs Esbjerg-hold

Målmand:
Ole Kjær:
474 kampe (klubrekord), 0 mål

Ole Kjær spillede 26 A-landskampe med den historiske redning på Wembley i 1983 som højdepunkt, og han forblev amatør i hele sin karriere.

Forsvar:
Peter Ankersen:
72 kampe, 6 mål
Erik Brock Petersen: 363 kampe, 8 mål
Ove Hansen: 108 kampe, ? mål
Jonas Knudsen: 153 kampe, 6 mål

Peter Ankersen og Jonas Knudsen er med som nuværende A-landsholdsspillere samt opvokset og uddannet i EfB's talentakademi.

Erik Brock Petersen var anfører på EfB's DM-hold i 1979 og træner Rudi Strittichs forlængede arm.

Ove Hansen var midterforsvarer på Danmarks første VM-landshold i 1956. (Danmark deltog for første gang i kvalifikationen, men kom ikke med blandt de 16 slutrundehold, red.)



Midtbane:
Jens Jørn Bertelsen:
317 kampe, 42 mål
John Lauridsen: 173 kampe, 37 mål
Egon Jensen: 440 kampe, 47 mål

Jens Jørn Bertelsen var blandt de bærende kræfter på VM-holdet i Mexico og fik 69 landskampe.

John Lauridsen var en offensiv stærk spiller i samme periode og fik senere succes i spansk fodbold og 27 landskampe. (Lauridsen spillede syv år i Espanyol fra 1981 til 1988 og to år i Malaga fra 1988 til 1990. Han var med til at spille Espanyol frem til UEFA Cup-finalen i 1988, red.)

Egon Jensen - 'den jyske Lundberg' (henvisning til AB-legenden Knud Lundberg, red.) med et teknisk niveau på linie med Michael Laudrup. Han scorede tre mål i sin landskampsdebut og sagde selv fra til landsholdet og fik kun 10 landskampe.

Kantspillere og angriber:
Carl Bertelsen:
86 kampe, 51 mål
Fredrik Berglund: 99 kampe, 57 mål
Jens Peder Hansen: 465 kampe, 150 mål

Carl Bertelsen blev efter kun otte kampe på EfB's DM-hold landsholdsspiller som højre wing - Ole Madsen havde pladsen som midterangriber på landsholdet.

Han havde stor succes i skotsk fodbold (hos Greenock Morton, Dundee FC og Kilmarnock, red.).

Jens Peder Hansen er den største legende i EfB med i alt 38 landskampe på alle positioner i angrebet.

Fredrik Berglund blev topscorer i Superligaen i sin første sæson her i landet. (Berglund scorede 19 mål i 33 kampe i sin første hele sæson hos Esbjerg og sluttede et mål efter OB's Steffen Højer, red.)

Læs med igen mandag, når vi bag låge nummer tre finder et Premier League-hold med blandt andre en kantspiller, som bidragsyderen betegner som en 'Jonas Kamper/Dennis Rommedahl-type'.

Kilde: efbhistorik.dk

julekalender@bold.dk


Af Mikael Blond

11 kommentarer

Claus145 10:47          
Forfatteren kender åbenlyst ikke EFB, ellers havde Michael Mex Pedersen været at finde på holdet
hjst 11:05          
Kære Tage Elkjær,

Tak for et fint bidrag der rækker udover hvad der ellers bydes på her på bold.dk.

Har ikke selv leveret noget forslag til julekalenderen, men gik med tanker om et hold bestående af EfB-forsvaret fra mesterholdene fra 60´erne tilsat VB-angreb fra 1965.
Løb dog ind i et problem med at finde plads til Johnny Hansen, VB og hvordan fandt man plads til Carl Bertelsen, EfB ?

Ham der skriver om "kender ikke åbenlyst" kender vist heller ikke for meget til klubben der har et "lille f" i midten.

Selvom vi ikke holder med samme klub kan man jo sagtens respektere hinandens klub og spillere og jeg bruger ofte din database til at søge historiske oplysninger.


//hjst
Cfever 11:38          
Hold da op, det var et gevaldigt skridt op ift julekalenderen i går. Virkelig god historie her, den er jeg godt nok fan af!
TK89 12:16          
@Claus145, hvor mange bøger om EFB har du skrevet?
julieogjonas 12:57          
Hård kamp i angrebet når der ikke blev plads til Kristian Østergaard - 330 kampe og 147 mål.
Men god "kalendergave
Vestenvinden 13:03          
Da jeg ser overskriften, kom jeg pludselig til at tænke tilbage på en lignende cykeloplevelse. Året var 1980, og EfB var regerende mestre. De skulle spille åbningskamp på Herfølge Stadion mod det debuterende 1.div hold Herfølge med en ganske ung Jesper Olsen på holdet, og vist nok kurt Nielsen som træner. Vi cyklede der til, og selvom jeg havde ligget med krampe få km fra Herfølge nåede en kammerat og jeg stadion få min før tid. Naturligvis dyb respekt fra alle, at 2 Esbjergfans havde cyklet detil. Hvad vi ikke nænnede at fortælle var, at jeg året tidligere var flyttet fra Esbjerg til København, og altså kun cyklet de ca 65 km dertil.
Mr_bum 13:08          
@Vestenvinden

Jeg skal ikke kunne sige, hvem du tænker på, men Jesper Olsen har da i hvert fald aldrig spillet i Herfølge.
Fredag 14. december