Trods FC Midtjyllands første point i Champions League er Danmark overhalet af Cypern på 14. pladsen på UEFA's koefficientliste.
Danmark ligger ikke længere nummer 14 på UEFA's koefficientliste, da Cypern har overhalet Danmark på listen.
At Danmark ryger en plads ned på listen og nu ligger nummer 15, sker samme uge, som FC Midtjyllands ellers hentede point for første gang i Champions League-gruppespillet efter 1-1 ude mod Atalanta.
Torsdag aften vandt cypriotiske Omonia Nicosia med 2-1 over græske PAOK, og sejren var nok til, at Cypern rykker forbi Danmark på listen.
Danmark har brug for pointene i kampen om at holde sig i top 15 på UEFA's rangliste efter sæsonen, da den plads i top 15 vil blandt andet give to pladser i Champions League-kvalifikationen i 2022/23.
Serbien truer også
For at gøre ondt værre for Danmark, spillede serbiske Røde Stjerne torsdag 0-0 mod Hoffenheim, og det ene point sikrede den serbiske klub avancement til slutspillet i Europa League.
Dermed har Serbien også muligheden for at overhale Danmark, da Røde Stjerne mindst har tre kampe tilbage i europæisk fodbold i denne sæson, mens FCM spiller sidste europæiske kamp i næste uge hjemme mod Liverpool.
Her vil et point til midtjyderne altså lune gevaldigt for dansk fodbold i forhåbningen om at holde på 15. pladsen.
Danmark kan vinde 14. pladsen tilbage, hvis det bliver til point for FCM mod Liverpool, mens Omonia Nicosia taber ude mod PSV Eindhoven, som skal vinde kampen for at kunne nå førstepladsen i gruppen.
Land | Koefficientpoint | Hold tilbage | |||||
16/17 | 17/18 | 18/19 | 19/20 | 20/21 | I alt | ||
10. Østrig | 7,375 | 9,750 | 6,200 | 5,800 | 5,700 | 34,825 | 4/5 |
11. Skotland | 4,375 | 4,000 | 6,750 | 9,750 | 6,250 | 31,125 | 2/4 |
12. Ukraine | 5,500 | 8,000 | 5,600 | 7,200 | 4,800 | 31,100 | 3/5 |
13. Tyrkiet | 9,700 | 6,800 | 5,500 | 5,000 | 3,100 | 30.100 | 2/5 |
14. Cypern | 5,500 | 7,000 | 6,125 | 5,125 | 4,000 | 27,750 | 1/4 |
15. Danmark | 8,500 | 5,250 | 4,875 | 5,125 | 3,875 | 27,625 | 1/4 |
16. Serbien | 2,875 | 6,375 | 6,000 | 6,000 | 4,750 | 26,000 | 1/4 |
17. Grækenland | 5,800 | 5,100 | 5,100 | 4,900 | 4,100 | 25,000 | 3/5 |
18. Tjekkiet | 5,500 | 5,500 | 6,500 | 2,500 | 4,800 | 24,800 | 3/5 |
19. Schweiz | 4,300 | 6,500 | 3,900 | 6,400 | 3,625 | 24,725 | 1/4 |
20. Kroatien | 5,125 | 5,125 | 5,750 | 4,375 | 3,700 | 24,075 | 2/5 |
21. Israel | 6,750 | 5,625 | 2,625 | 2,375 | 6,000 | 23,375 | 2/4 |
22. Sverige | 2,750 | 5,375 | 4,125 | 5,750 | 2,500 | 20,500 | 0/4 |
23. Bulgarien | 4,250 | 4,000 | 4,000 | 4,125 | 3,500 | 19,875 | 2/4 |
24. Norge | 1,375 | 4,000 | 5,375 | 3,750 | 5,000 | 19,500 | 1/4 |
25. Rumænien | 3,300 | 2,900 | 2,375 | 5,875 | 3,750 | 18,200 | 1/4 |
Kilde: Kassiesa
Uhyre vigtig sæson for 23/24-sæsonen
For fremtidig placering på koefficient-listen skal Danmark og dermed altså FC Midtjylland præstere godt i denne sæson.
For når man næste sæson indleder indsamlingen af koefficient-point til sæsonen 2023/24, udgår Danmarks solide præstation med 8,500 point fra sæsonen 2016/17, og derfor skal der altså lidt af en pointhøst i år til at holde niveauet.
Til gengæld tæller næste sæson altså også med, og her er Danmark allerede godt med, fordi man sikret to hold i europæiske gruppespil. Den danske mester i 2020/21 træder formentlig ind i næste sæsons Champions League playoff-runde i stedet for tredje kvalifikationsrunde.
Det kræver dog, at Champions League-vinderen i denne sæson er kvalificeret gennem sin hjemlige liga, hvilket er et meget sandsynligt scenarie.
Derfor venter en plads i Champions League-playoff formentlig, hvorfor et Europa League-gruppespil virker sandsynligt, mens den danske pokalvinder træder ind i Europa League-playoff og derfor som minimum er sikret Europa Conference League-gruppespillet. Det samme er den danske mester, hvis det ikke ender med en plads i Champions League-playoff.
23 kommentarer
Lazio
Sevilla
Atalanta
Gladbach
Man U
Man C
Chelsea
Så hvis en af disse vinder CL i år så ....
Bobby.
City.. Den ser søgt ud. Man må stadig forvente at City går i top 4.
Hvorfor har du ikke også Barca og Real med på din liste så ;)