Næstved Boldklub havde onsdag muligheden for at komme på omgangshøjde med Silkeborg IF og Viborg FF i 1. division.
Det krævede en sejr over Fremad Amager på hjemmebane, men det mislykkedes, og opgøret endte 0-0.
Cheftræner Michael Hemmingsen var særligt ærgerlig over én ting i kampen.
- Vi skulle sørge for at få kontrol på kampen, og vi havde også masser af boldbesiddelse. Men vi var ikke så gode til at ramme hinanden, siger han til klubbens Facebook-side.
- Kampen gik, som vi ville, og vi fik også store muligheder til sidst, og vi kunne godt have fået tre point, siger Michael Hemmingsen.
Næstved-træneren har gav onsdag debut til brasilianske Rafaelson, som er kommet til klubben for et par uger siden. Han fik fuld tid i onsdagens opgør.
- Rafaelson skal prøves af, og han er ikke helt med fysisk endnu, så det var fint at se. Man kan sagtens se, der er dræberinstinkt i ham, siger Hemmingsen, som også roser en anden ny spiller, Stefan Vico.
- Stefan har spillet to rigtig gode kampe. Det er ikke så nemt at komme til en ny klub og bare gå ind på holdet, men han spillede en fin kamp, siger Hemmingsen.
Næstved er to point efter Viborg og Silkeborg.


Næstved Boldklub
Betinia Liga
































