Luk

Dal Hende: Vi blev skilt ad i første halvleg

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

SønderjyskE - FC København 1-3
Superligaen Grundspil
4' 0-1 Mohamed Daramy
34' 0-2 Carlos Zeca
73' 1-2 Alexander Bah
81' 1-3 Rasmus Falk

SønderjyskE's Marc Dal Hende tager hatten af for FC Københavns indsats i første halvleg af de to holds Superligakamp.

SønderjyskE tabte 3-1 på hjemmebane til et velspillede FCK-hold sent søndag eftermiddag.

Wingback Marc Dal Hende erkendte efter kampen, at FC København var bedre end SønderjyskE på dagen. Det sagde han til Canal 9.

- Vi var alt for passive og lader os bare falde ned, og det har FCK bare for mange gode boldspillere til, at man kan gøre. Vi blev skilt ad i første halvleg, og det var det, der gjorde forskellen i dag, siger han og uddyber:

- Jeg mistede ikke troen på noget tidspunkt og med lidt held kunne vi også have fået point med i dag. Men med præstationen i første halvleg, kunne vi ikke forvente noget som helst.

SønderjyskE missede med nederlaget chancen for at indtage førstepladsen i Superligaen.


Af Jonas Nielsen

1 kommentar

SAaB 18:36          
Det var godt nok en skrækkelig første halvleg af Sønderjyske.
Torsdag 28. januar
Onsdag 27. januar