LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Dalum-formand: Den rette trænerkonstellation

| 2. Division | 0 kommentarer
Dalum-formand: Den rette trænerkonstellation
Foto: Dalum IF

Dalum IF-seniorformand Jan Hansen er godt tilfreds med trænerkonstellation Michael Pep Jørgensen og Morten Christensen. Det siger han i en pressemeddelelse.

Dalum IF meldte for kort tid siden ud, at 48-årige Michael Pep Jørgensen bliver ny cheftræner for 2. divisionsklubben efter sæsonen, mens Morten Christensen fortsætter i rollen som assistent.

Michael Pep Jørgensen har i det seneste år været sportschef hos Dalum, men efter sommerferien skal han altså træde til i en ny rolle. Og det glæder Dalum IF-seniorformand Jan Hansen.

- Vi er naturligvis meget glade for, at både Michael Pep Jørgensen og Morten Lange Christensen vil stå spidsen for vort første seniorhold som henholdsvis chef- og assistenttræner. 

- Dalum IF har naturligvis undersøgt trænermarkedet, men faldt hele tiden tilbage til den konstellation, som vi finder er den mest optimale for Dalum IF, siger han i en pressemeddelelse.

Dalum har med to kampe tilbage af sæsonen tre point ned til nedrykningsstregen i 2. divisions nedrykningsspil og håber, at klubben også vil være at finde i landets tredjebedste række efter sommerferien.

Under alle omstændigheder mener klubben, at man har funden den helt rette trænerduo til at føre klubben videre.

- Vi er sikre på, at Michael og Morten er den nøjagtigt rigtige trænerkonstellation, som kan udvikle vores unge divisionsspillere yderligere samt sikre Dalum IF sin status som divisionsklub på længere sigt, som vi i fællesskab med vort nuværende trænerteam og ikke mindst spilerne vil gøre alt for at bevare i sæsonens sidste to kampe.

Dalum møder på lørdag Vejgaard på hjemmebane. Her kan klubben sikre sig en ny sæson i 2. division.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 16. juni