Luk

Dalum snupper sportschef i Tarup-Paarup

| 2. Division | 1 kommentar
Dalum snupper sportschef i Tarup-Paarup
Foto: TPI-Fodbold

Infoboks

Dalum - Thisted
2. Division Gruppe 2 (26/10)
Oddset 2,65 3,55 2,30

Den fynske 2. divisionsklub Dalum hyrer Jesper Rasmussen fra Tarup-Paarup som sportschef.

Dalum har stået uden sportschef siden i sommer, hvor Michael Pep Jørgensen overgik til at være cheftræner, men nu har den fynske klub fundet en mand til opgaven.

Ny sportschef i Dalum bliver således Jesper Rasmussen, der senest har været ansat i Tarup-Paarup, der rykkede ud af 2. division i sidste sæson.

- Vi er meget glade for at have ansat Jesper Rasmussen som sportschef i Dalum IF, siger seniorformand Jan Hansen i en pressemeddelelse.

- Jesper er om nogen manden der har bragt Tarup/Paarup et par trin op i det fynske fodbold hierarki også selvom det kun blev til en sæson i 2. division i første omgang.

- Jesper er en meget kendt og vellidt skikkelse i den fynske fodbold andedam, hvor vi glæder os til at få glæde af hans mange kontakter og gode forbindelser. Samtidig vil jeg gerne takke vor cheftræner Michael Pep Jørgensen for en kæmpe indsats som både cheftræner og sportschef i de senere måneder.

Dalum ligger nummer seks i 2. divisions gruppe 2.


Af Sara Margren

1 kommentar

MR. Buur 22:15          
Man kan jo også sige at han stor erfaring med at få spillere til at komme med på landsholdet.......
Mandag 21. oktober