Luk

Dalum-topscorer reddede sent point mod B93

| 2. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Middelfart - Holbæk 1-0
2. Division Gruppe 1
43' 1-0 Jonas Villemoes
Dalum - B93 1-1
2. Division Gruppe 1
53' 0-1 Benjamin Lund
90' 1-1 Frederik Humlegaard

Dalums topscorer, Frederik Humlegaard, reddede et sent point i topkampen mod B93, der endte 1-1.

I toppen af 2. division gruppe 1 mødtes B93 og Dalum IF i Odense lørdag i en kamp, hvor Dalum IF kunne indhente B93 med en sejr.

Således var B93 på 21 point og Dalum på 18 point inden. Sidstnævnte kom til kampen i fantastisk form, da man havde vundet de fire seneste kamp og blandt andet tre kampe mod tre fynske mandskaber med sejre over Næsby, SfB-Oure FA og Middelfart.

B93 havde to sejre over Aarhus Fremad og FC Sydvest i ryggen, og fra kampens start var det til at se, at de to hold havde været godt kørende.

Det var en lige affære med masser af dueller, men ingen af mandskaberne skulle lykkes med at bringe sig på tavlen i første halvleg.

Det ændrede sig tidligt i anden halvleg, da Dalum scorede selvmål efter godt 53 minutter. Siden dominerede B93 og trykkede på for at lukke kampen, men det lykkedes ikke, og det skulle bide københavnerne bagi.

Således kastede Dalum alt frem til sidst, og det gav en udligning, da skarpe Frederik Humlegaard nettede til 1-1 med sit syvende mål i sæsonen.

1-1 blev resultatet, og dermed er B93 nummer to med 22 point, mens Dalum er nummer fire med 19 point.

Andetsteds tog Middelfart sæsonens femte sejr, da vestfynboerne slog Holbæk med 1-0.


Af Jonas Dalgård
Fredag 15. januar
Torsdag 14. januar