LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Daniel Iversen glad for DBU-opmærksomhed

| International | 1 kommentar
Highlights: U21-drengene besejrede Litauen med tenniscifre
Highlights: U21-drengene sejrede sikkert 3-0 over Færøerne
Interview med Niels Frederiksen om U21-landsholdets optakt til kampen mod Færøerne
Bag om Philip Billing: Den nye Huddersfield og U21-landsholdsstjerne
Det nye U21-landshold mødes for første gang
Daniel Iversen glad for DBU-opmærksomhed
Foto: Leicester City FC

Infoboks

Spanien U21 - Danmark U21
Venskabskamp U21 (14/11)
bet365 1,36 4,50 7,00
NordicBet 1,37 4,75 7,35
Oddset 1,42 4,50 7,00
Stream Leicester – Tottenham på Eurosport Player
Advertisement
Daniel Iversen er glad for, at de danske U21-landstrænere holder øje med ham, selvom han gemmer sig lidt nede i de engelske fodboldrækker hos Leicester.

Den danske Leicester-keeper Daniel Iversen er i disse dage med på det danske U21-landshold, hvor han kæmper om pladsen som førstekeeper med Skive IK's Andreas Raahauge.

Og den 20-årige målmand nyder at være en del af det unge landshold.

- Jeg har glædet mig rigtig meget til at være med her. Det er lidt noget andet end U19 og U20. Det gælder virkelig om noget, hver gang man spiller her, siger Daniel Iversen, som føler, at han får meget ud af at være med.

- Det giver noget erfaring med international fodbold. Man har både gode medspillere og gode modspillere, så det giver mig en hel masse at få lov at være med her, siger han til bold.dk.

Daniel Iversen boltrer sig til daglig på Leicesters U23-hold - og han er glad for, at han er i DBU's søgelys, selvom han gemmer sig lidt nede i de engelske rækker.

- Det er rigtig rart at vide. Jeg har en fin dialog med Niels Frederiksen og Jan Rindom (målmandstræner, red.), som ved, hvornår jeg spiller, og hvordan jeg træner. Så de følger fint med i det, siger Daniel Iversen.

Danmark møder torsdag Færøerne, og her finder vi ud af, hvem Niels Frederiksen vælger som førstekeeper - Andreas Raahauge eller Daniel Iversen.

- Jeg håber selvfølgelig, jeg bliver førstekeeper. Jeg træner i hvert fald benhårdt for, at det bliver mig. Men i sidste ende er det ikke mit job at udtage holdet - det lader jeg Niels om, siger Daniel Iversen.

Opgøret mellem Danmark og Færøerne bliver spillet torsdag klokken 17.00.

nicolai@bold.dk

Stream Leicester – Tottenham på Eurosport Player
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

kongen87 10:22          
Fremtidens A-landsholdsmålmand!
Tirsdag 13. november
Mandag 12. november