Luk

Daniel Wass efter sent comeback: Ikke dårligt

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Alaves - Valencia 2-2
La Liga
2' 1-0 Ximo Navarro
16' 2-0 Lucas Pérez
72' 2-1 Manuel Vallejo
77' 2-2 Hugo Guillamon

Daniel Wass godkender ét point mod Alaves, efter Valencia startede kampen forfærdeligt, forklarer han.

Valencia var bagud 0-2, men takket være to mål i slutfasen sikrede holdet sig 2-2 ude mod Alaves i søndagens La Liga-opgør.

Daniel Wass ærgrer sig over holdets dårlige start, men han er optimistisk, hvis takterne fra anden halvleg kan gentages.

- Vi startede kampen skidt med to dumme fejl, men måden, vi kom ud til anden halvleg på, var positiv. Hvis vi fortsætter sådan, vil vi vinde mange kampe, siger Wass til klubbens hjemmeside.

- Et point her er ikke dårligt efter at have været bagud 0-2, men det havde været godt at få alle tre point. Alle kampe er komplicerede, men hvis vi spiller som i anden halvleg, vil vi hente mange sejre.

Valencia ligger nummer otte i La Liga.


Af Sara Margren
Søndag 24. januar