LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Danilo Arrieta vil hjem til AGF

| bold.nyt | kommentarer
Danilo Arrieta vil hjem til AGF
Stortalentet Danilo Arrieta er træt af fodboldlivet i Valencia og forsøger at få opløst sin kontrakt, så han kan vende tilbage til AGF.

Hvis U17-landsholdsspilleren var fortsat i AGF, ville han sikkert være udtaget til holdet i aften imod FC Midtjylland. På grund af skader har århusianerne for anden kamp i træk to ynglingespillere i truppen til SAS Liga-kampen.
Men Arrieta valgte for knap to år siden at sige ja til et drømmeskifte til det nuværende spanske mesterhold Valencia. Og her er han efterhånden træt af at være.

I dag afslører den unge spiller med chilenske aner over for Århus Stiftstidende, at han er forsøger at få opløst sin kontrakt i det spanske for at vende hjem til Danmark, hvor AGF angiveligt er mere end interesseret i at hyre angriberen igen.

- AGF har altid været min klub, og jeg er altid blevet utrolig godt behandlet af klubben. Desuden har jeg mange af mine venner og min kæreste i Århus, så jeg håber da meget, at det kan lade sig gøre at havne i AGF. Jeg har allerede så småt snakket med klubben, men om det bliver til noget er for tidligt at sige noget om, siger Danilo Arrieta til dagbladet.

Arrietas situation i Valencia risikerer at blive betydeligt forværret efter sommerferien, fordi klubbens andethold, hvor den danske ungdomslandsholdsspiller er med, er uhyre tæt på at rykke ud af den spanske 2. division. I 3. division må klubberne ikke benytte sig af udlændinge, og dermed har Arrieta udsigt til slet ikke at få kamptræning i det kommende års tid.

Valencia er ikke umiddelbart interesseret i at give slip på talentet, der fortsat har tre år tilbage af sin kontrakt i det spanske. Klubben har foreslået Arrieta at leje ham ud til en anden klub for en periode, men det siger Arrieta, han ikke er interesseret i.


Stream Danmark - Østrig på Eurosport Player
Advertisement

Af Carsten Johansen
Tirsdag 16. oktober
Mandag 15. oktober