Luk

Danmark tonser mod VM: Ny målfest i Parken

| VM | 176 kommentarer

Infoboks

Danmark - Israel 5-0
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F
28' 1-0 Yussuf Poulsen
31' 2-0 Simon Kjær
41' 3-0 Andreas Skov Olsen
58' 4-0 Thomas Delaney
90' 5-0 Andreas Cornelius

Danmark er uhyre tæt på at kvalificere sig til næste års VM i Qatar, da det tirsdag blev til en ny fodboldfest i Parken med 5-0 over Israel.

Foran et udsolgt Parken skulle det danske landshold tirsdag aften forsøge at tage et stort skridt mod næste års VM i Qatar.

Kvalifikationsgruppens andenplads Israel kiggede forbi i storform, og der var derfor lagt op til en ganske spændende kamp foran de omkring 35.000 tilskuere.

Landstræner Kasper Hjulmand havde igen sine stjerner tilbage i startopstillingen efter at have skiftet ni mand til lørdagens 1-0-sejr over Færøerne, hvorfor kun Andreas Christensen og Kasper Schmeichel var gengangere fra lørdag.

Således var Simon Kjær, Christensen og Joachim Andersen de tre bagspillere, mens Joakim Mæhle og Daniel Wass var på kanterne.

Thomas Delaney og Pierre-Emile Højbjerg startede på den centrale midtbane med Mikkel Damsgaard, Yussuf Poulsen og Andreas Skov Olsen foran sig.

Til trods for, at Hjulmand havde A-kæden tilbage i aktion, så startede Danmark slet ikke godt.

Spillet var uden rytme, og der var godt med fejlafleveringer fra de rødhvide, der efter 11 minutter fik sig noget af en forskrækkelse, da Israels stjerne Eran Zahavi blev spillet igennem og udplacerede Kasper Schmeichel – til Danmarks held blev målet dog annulleret.

Danmark fik efterhånden lidt bedre fat og tog mere kontrol, og det gav efter 28 minutter et føringsmål.

Mikkel Damsgaard trykkede af fra kanten af feltet, men Ofir Marciano kunne kun halvklare i det israelske mål, og var en årvågen Yussuf Poulsen lynhurtigt over returen, som han sparkede højt i det nærmeste målhjørne.

Således 1-0, og det satte for alvor gang i Parken og det danske landshold.

Tre minutter senere tilkæmpede Andreas Skov Olsen sig nemlig et frispark, som Daniel Wass på flot vis sendte i feltet. Med perfekt timing kunne kaptajn Simon Kjær stige til vejrs, og han headede på forrygende vis 2-0-scoringen i kassen.

Det lignede en gentagelse af sidste uges kamp mod Skotland, hvor Danmark lynhurtigt satte et par scoringer sammen, og kort før pausen blev det endnu bedre for Hjulmand og co.

Med et helt og aldeles forrygende mål gjorde Andreas Skov Olsen det nemlig til 3-0.

Joakim Mæhle kom fri i venstre side og spillede bolden ind i midten af feltet til Damsgaard. Med teknisk snilde prikkede han bolden videre til sin tidligere holdkammerat i FC Nordsjælland, der med et dunder af en anden verden flugtede bolden i kassen til pausestillingen 3-0.

Kort efter pauseteen var Thomas Delaney og Damsgaard tæt på at øge til 4-0, og det lugtede af flere mål i det bølgende Parken.

Og det skulle da også blive til flere, for efter 57 minutter blev endnu et flot Wass-frispark sendt i det israelske felt. Delaney stod aller bagerst og var helt fri, så ud for bagstolpen kunne han kaste sig, stange bolden i jorden og i kassen til en imponerende 4-0-føring.

Danmark holdt Israel fra fadet, og det virkede til, at en 4-0-sejr var rigeligt for det danske landshold, der ikke for alvor holdt presset på Israel i offensiven.

Målscoren lød på dette tidspunkt 21-0 til Danmark, men clean sheetet var i fare for at ryge med godt et kvarter igen af kampen, da Israel kom til et par muligheder, der fik Kasper Schmeichel til at give sine holdkammeraterne en opsang.

Det blev dog ikke til nogle farlige tilløb fra israelerne, og i stedet var det Danmark, som kunne score yderligere, da Jens Stryger Larsen smækkede et frispark på kanten af feltet om til bagstolpen.

Her dukkede en indskiftet Andreas Cornelius op og stangede flot Danmark på 5-0, som endte med at blive kampens resultat.

Danmark er nu nummer et med en målscore på utrolige 22-0 for seks kampe. Det er blevet til 18 point, hvilket er syv point mere end andenpladsen Skotland.

Der er 12 point tilbage at spille om, og Danmark mangler at møde Moldova ude, Østrig hjemme, Færøerne hjemme og Skotland ude.


Af Jonas Dalgård
Søndag 17. oktober
Wind brændte straffespark i dramatisk deler
19:59
Tottenham-sejr efter drama og Højbjerg-assist
19:59
Tottenham-sejr efter drama og Højbjerg-assist
19:58
1.Division/Nordic Bet Liga Ciffertips 2021-2022
19:58
PL-tråden 2020-21 - Farvel til The Outdated One
19:58
Wind brændte straffespark i dramatisk deler
19:58
Wind brændte straffespark i dramatisk deler
19:58
Wind brændte straffespark i dramatisk deler
19:57
Wind brændte straffespark i dramatisk deler
19:57
Spurs-tråden| Tanganganged
19:57
Wind brændte straffespark i dramatisk deler
19:57
Tottenham-sejr efter drama og Højbjerg-assist
19:56
FCK - Tosserne klædt af på Falster!
19:56
PL-tråden 2020-21 - Farvel til The Outdated One
19:56
Wind brændte straffespark i dramatisk deler
19:56
Uhre og Cappis vendte nederlag til sejr for BIF
19:56
LIVE: FCK jagter oprejsning mod bundhold
19:56
Chelsea Football Club
19:55
Uhre og Cappis vendte nederlag til sejr for BIF
19:55
SERIE A
19:55
FCK - Tosserne klædt af på Falster!
19:55
Randers-comeback efter vild anden halvleg
19:55
LIVE: FCK jagter oprejsning mod bundhold
19:55
FCK - Tosserne klædt af på Falster!
19:55
Bayern ydmygede Leverkusen i målfest
19:55