Luk

Danmark vandt efter sambabold-minutter

| VM | 64 kommentarer

Infoboks

Danmark - Skotland 2-0
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F
14' 1-0 Daniel Wass
15' 2-0 Joakim Mæhle

Danmark er fortsat ubesejrede i VM-kvalifikationen, efter de slog Skotland med 2-0 i Parken. Sejren blev grundlagt på to gyldne minutter i første halvleg, hvor Daniel Wass og Joakim Mæhle kom på tavlen.

Danmarks drenge skulle igen i aktion efter en vild sommer, som endte i en semifinale mod England ved EM.

Onsdag aften gæstede Skotland Parken i en fantastisk kulisse til den fjerde kamp af VM-kvalifikationen.

På papiret var skotterne uden tvivl en af de sværeste modstandere i gruppen, som Danmark førte med fire point ned til netop Skotland inden kampen.

Op til kampen var Kasper Hjulmand blevet tvunget til at lave en del ændringer i truppen grundet skader, og det blevet afspejlet i startopstillingen.

Andreas Skov Olsen var blevet foretrukket på højrekanten, hvor Martin Braithwaite er ude med en skade, mens Joachim Andersen blevet hevet ind fra start i stedet for Jannik Vestergaard.

Danskerne lagde fra land i kontrol mod Skotland, der stod dybt på banen fra første fløjt, og da landsholdet blev farlige gik det stærkt.

Fra venstresiden lagde Pierre-Emile Højbjerg et smukt indlæg til bagerste stolpe.

Her havde Daniel Wass taget et godt løb ind. Valencia-midten steg til vejrs og headede bolden flot over i det lange hjørne til 1-0 og bølgegang i Parken.

Med hæl og yderside

Skotterne fik knap sparket bolden op, inden Danmark lavede et mål, som ville gøre Brasilien misundelige.

Danskerne fandt små rum på kanten af feltet. Joakim Mæhle afleverede med hælen til Mikkel Damsgaard og løb i feltet, inden Sampdoria-juvelen chippede bolden til Mæhle med ydersiden, som lagde bolden i mål til 2-0.

Der stod Danmark på det hele i denne periode, men skotterne fik lidt mere luft som halvlegen skred frem, og derfor gik landsholdet til pause med en 2-0-føring.

Fra anden halvlegs start fik skotterne deres bedste chance. Billy Gilmour forsøgte sig fra distancen, men skuddet gik tæt forbi den ene stolpe.

De danske chancer var færre efter pausen, men Thomas Delaney var tæt på med et langskud, som Yussuf Poulsen var tæt på at lave en ripost på.

Stor Schmeichel-redning

Skotland fik en kæmpe mulighed med ti minutter igen, da en umarkeret Ryan Fraser sparkede langs jorden, men Kasper Schmeichel leverede en fremragende redning helt nede ved stolpen.

En af halvlegens største jubelbrøl kom kort efter, da Ajax-spilleren Mohamed Daramy kom på banen til hans debut for A-landsholdet.

Højbjerg fik en kæmpe chancer inden slutfløjtet ved bagerste stolpe, men den irske målmand leverede en stor redning.

Der skete ikke mere i Parken, og dermed fik Danmark tre point yderligere på kontoen, hvilket udbygger føringen i gruppen.

Danmark har nu 12 point efter fire kampe og en målscore på vilde 16-0, mens Israel og Østrig er fem point efter.
 


Af Theis Fischer Brandt

64 kommentarer

Ludomania 22:39          
Spillet flød så længe Yussuf holdt sig væk.
El_Jeffe 22:40          
Godt indhop af Lindstrøm
Lord Harrasmus 22:40          
Yussuf?? Nej du siger ikke han var på banen vel? Tror ikke jeg så ham en gang.
Gallovino 22:42          
Det er en god første halvleg, knap så god anden, hvor energien løb ud. 2 gode mål.

Men er jeg den eneste der syntes, at udskiftningerne kom meget sent ift. kampens udvikling, hvor Skotland kom bedre og bedre ind i kampen?
DaveEricGrohl 22:42          
Stærk halvleg, Damsgaard og Mæhle kan stadig trylle, og så ville Skotland ellers bare gerne hjem igen, de skulle ikke nyde noget. Det kunne ellers være blevet en endnu sjovere anden halvleg, havde de angrebet på os. Men fin kamp

Edit:

Yussuf har nogle kvaliteter i kontrafasen, er god i genpresset og fysisk stærk. Scorer ofte vigtige mål. Hans kvaliteter kommer naturligvis ikke til udtryk imod et skotsk hold, der bare stiller sig ned fra start og kom næsten ikke over midten i 1.

Men den her idé om at han er en dårlig fodboldspiller, der er behov for forskellige typer på et hold. Som du kan bruge i forskellige situationer. Han har ikke spidskompetancen i de små rum. Ufatteligt at man skal forsvare Yussuf mod pøblen. Havde vi haft Dolberg med, havde det giver mere mening at smide Yussuf ind i 2. når de angriber på os. Ligesom Yussuf vil være vigtig imod bedre modstandere hvor der er mere plads i bagrummet, og vi kommer til at forsvare i perioder. Jeg havde sat Dolberg fra start i dag, hvis ellers han var klar. Wind har jeg ikke set nok fra i landskampene, så valget af Yussuf kan godt forsvares.
KKnudsen 22:42          
Jeg så ham lave et par frispark efter han missede et par tæmninger.
Eiskalt 22:44          
Elsker når skotterne har taget deres irske målmand med i Parken!
Tirsdag 7. december