Luk

Danny Jung er ny U19-træner i FC Helsingør

| 2. Division | 0 kommentarer

Infoboks

FC Helsingør har hyret Danny Jung som ny cheftræner på klubbens U19-hold.

FC Helsingør får fremover glæde af Danny Jung på klubbens U19-hold.

Her skal han være cheftræner for U19-holdet, og han får Jacob Wedell som assistenttræner.

- Som klub har FC Helsingør store ambitioner, og en af dem er at udvikle spillere fra eget akademi til klubbens førstehold. Dygtige trænere er en meget vigtig del af at kunne opfylde denne ambition, siger leder af FCH Akademiet, Kenneth Rasmussen, i en pressemeddelelse.

- Springet fra ungdom til senior, eller transitionen som man nu kalder det, er et af de mest afgørende skift for en ung fodboldspiller. For at understøtte vores spillere i denne fase er det derfor meget vigtigt at have trænere, der har kompetence og erfaring i at få ungdomsspillere integreret på et førstehold.

- Denne kompetence og erfaring har Danny vist i sine år som cheftræner på flere 2. Divisionshold, hvor han både har vist rigtig gode udviklingsresultater, og samtidig en stor interesse i at få sat unge spillere i spil på seniorniveau.

Danny Jung har senest været cheftræner i B93, hvor han stoppede i november sidste år. Tidligere har han stået i spidsen for Frem.


Af Sara Margren
Søndag 12. juli