Christian Nørgaard og Emiliano Marcondes er endnu ikke blevet helt klart til at være med for Brentford, men et comeback nærmer sig for de to danskere.
Brentford skal onsdag op imod bundholdet Sheffield Wednesday, hvor holdet skal tilbage på ret køl efter tre nederlag i træk i Championship.
Kampen bliver dog fortsat uden den danske duo Christian Nørgaard og Emiliano Marcondes, som fortsat ikke er kampdygtige.
De to meldes meget tæt på at være tilbage efter skader, men de er ikke med i truppen til onsdagens kamp, meddeler Brentford på Twtter.
Nørgaard har siddet ude siden oktober, mens Marcondes fik problemer i starten af januar.
Topscorer Ivan Toney starter heller ikke inde i onsdagens kamp, efter han fik et skadeschok forleden, men Brentford melder, at det ikke står så slemt til som frygtet.
Til gengæld er Rico Henry ude i minimum to måneder.
2 kommentarer