Luk

Dansk stopper havde interesse fra græsk klub

| Super League | 3 kommentarer

Infoboks

En klub fra den bedste græske række var interesseret i Thomas Juel-Nielsen, men dialogen mellem parterne er brudt sammen igen.

Thomas Juel-Nielsen er på udkig efter en ny klub, da kontrakten med rumænske Gaz Metan udløb for to måneder siden. 

Det har ført til forhandlinger med en græsk klub, men forhandlingerne er gået i vasken.

- Der var konkret interesse og dialog med en klub i Grækenland, men det er faldet til jorden igen. Det var ellers en rigtig god mulighed, så det var ærgerligt. Det opfyldte ellers mange af mine kriterier, men så må vi bare videre i teksten.

- Det var den bedste række, men jeg vil ikke nævne klubbens navn af respekt for dem, nu hvor det ikke blev til noget. Det var i den tunge ende af tabellen, men en god og spændende klub, siger Thomas Juel-Nielsen til bold.dk.

Hvorfor faldt det til jorden?

- Der var noget snak om kontraktforhandlinger. Der var konkret interesse fra en ejer, men der var en anden part, der sagde nej. Det endelige tilbud kom ikke, så det strandede ved dialogen. Det ville have været et fedt skifte, men der skal nok komme noget andet spændende. 

Superligaklubber kan bare ringe

Den tidligere AGF- og SønderjyskE-spiller har tidligere ikke lagt skjul på, at han nyder at få en masse udlandseventyr med oveni fodboldkarrieren.

Han vil dog ikke udelukke Skandinavien, hvis det rigtige projekt dukker op.

- Jeg er ret åben rent geografisk. Også hvis der skulle vise sig noget spændende i Skandinavien. Det er to måneder siden, at jeg kom hjem fra Rumænien, så selvfølgelig vil jeg gerne på plads snart. Det vigtigste er, at jeg finder noget, jeg gerne vil. Jeg udelukker ikke noget, og jeg gør det, der er bedst for min karriere. 

- Jeg vil ikke være kræsen, selvom jeg selvfølgelig også gerne vil finde noget, hvor jeg er motiveret for projektet, siger den 30-årige Juel-Nielsen til bold.dk.

Der er dog en grænse, der hedder 1. division, hvis den næste destination skulle være Danmark. 

Det vil nemlig ikke umiddelbart være et projekt, der tænder den høje midterforsvar. 

- Det handler om at finde det rigtige sted for min karriere. Jeg har haft en sindssyg god tid både i AGF og SønderjyskE, så jeg kunne godt se mig selv i Superligaen igen.

- Jeg vil ikke tilbage til 1. division. Det vil jeg ikke være motiveret for. Jeg vil helt sikkert være åben for det rigtige projekt i Superligaen eller en af de andre skandinaviske ligaer. 

Holder formen ved lige med fysisk træner

Skulle der sidde interesserede sportsdirektører, der overvejer at tilknytte Thomas Juel-Nielsen til deres klub, så skal de ifølge ham selv ikke bekymre sig om hans fysiske tilstand.

Den har han nemlig holdt fuldstændigt ved lige med en fysisk træner og andre kontraktløse fodboldspillere.

- Jeg træner i København med en fysisk træner, og det har jeg gjort, siden jeg kom hjem, hvor vi har været nogle kontraktfrie spillere derude sammen. Det er spillere, som de fleste nok kender, men jeg nævner ikke navne. Det må de selv snakke om. 

- Vi har trænet med GPS-stats for at få de rigtige kilometer i benene hver uge. I og med at der også har været andre derude, så har vi også fået spillet noget bold. Så jeg står så godt, som jeg overhovedet kan, i forhold til jeg ikke har haft et fast hold i de sidste to måneder. 

- Den fysiske form er på plads, det tør jeg godt at sige. Det skal man ikke bekymre sig om, afslutter han til bold.dk.

Thomas Juel-Nielsen har udover AGF, SønderjyskE og Gaz Metan også tidligere været på kontrakt hos Hvidovre, AB, norske Sandefjord, svenske Falkenberg, israelske Maccabi Netanya og amerikanske Orange County.


Af Andreas Roesen
Onsdag 25. november
Tirsdag 24. november
TV3 Sport beklager at Zanka-efterspil blev vist
06:58
Matchvinder-Morata: Er mere komplet nu
06:58
Ung Barca-debutant: Var meget bekymret
06:49
TV3 Sport beklager at Zanka-efterspil blev vist
06:37
Priske hylder 'Frank the Tank': Outstanding
06:30
Premier League tips 2020/2021 - Vi kører igen...
06:27
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
06:16
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
06:04
FCM jagter en anelse CL-succes mod Ajax
06:00
LIVERPOOL F.C. - CHAMPIONS
05:59
Tråden til ære for Mor Mette
05:58
Flyvende Braithwaite bombede Barca videre
05:27
Zlatan er årets spiller i Sverige - for 12. gang
05:07
Brandvarme Haaland strålede på ny i CL
04:46
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
04:45
Flyvende Braithwaite bombede Barca videre
04:20
Holdet.dk - Superligaen Efteråret
03:34
FM 21
03:30
TV3 Sport beklager at Zanka-efterspil blev vist
03:25
Amerikansk politik
02:10
Mourinho køber dyr delikatesse til Spurs-back
01:40
Begejstret Braithwaite: Det føles vidunderligt
01:35
Tråden til ære for Mor Mette
01:33
Neymar-straffe nok til sejr over RB Leipzig
01:07
Zlatan er årets spiller i Sverige - for 12. gang
00:55